462 NEDENES AMT. dog at berøre kysten før i Søndeled — disse bygder staar saa- ledes i dialekt i forbindelse med Østnorge, og dette falder sam- men med langskallernes tilvækst. Holtingen har noget mindre og finere træk end de andre to bygdelag og meget af østlandskarakteren i sig. Den østligste bygd i amtet, Gjerstad, hed i gamle dage Visdalen og folket visedøler, et navn som endnu høres anvendt af ældre Bygdens militære dygtighed stod i 1878—1887 paafaldende lavt til en indlandsbygd at være (48.02 pct.), men i 1888—-1896 er den gaaet op til 69.4 pct. til linjen. Aamli med Lille Tovdal og (ijeuedal var tidligere ved en tung vei forbundet med sine naboer mod syd og øst. Disse tre øvre dalbygder i Raabygdelaget med sit store antal kortskaller danner et kortskallet centrum for sig, omgivet til alle kanter af mellemskalle(le bygder. Hovedlængden er mindre, men bredden større end i nabo- bygderne. Panden er bredere, men især er kindbredden og den nedre kjævebredde tiltaget. Aamlingen har et bredere og kortere ansigt end sine naboer. Panden er vel hyppigst svagt skraa (47.5 pct.), men den ret opstigende er heller ikke saa sjelden (20 pct.). Â?(P—S’(?.f()T’Y)2(?)l var konkav hos lå pct., noget opstopper hos 10 pct. Af l(—gemshøide var: Smaa (gunder l62) . . 12.1 pct. Mî(1c1c1s (162—-1V0) . . 24.1 Store (over l70) . . . 5l.6 » Meget store (over 18O) . . 12.1 » L(’g()Dl“§föT’m(3Il var: Firskaaren eller undersat hos . 12.5 pct. Slank hos ....... 25.0 » MelIemform mellem disse to hos 5.2 » Spinkel hos ....... 1.4 » Aamlis mange slanke folk tyder paa blanding med den slankvoksne telemarking. Bygden udmærker sig ved det mindste antal spædbyggede i hele amtet. Mil“itær(lygtigheden staar noksaa høit (ca. 53 pct. til linjen), om det end er noget under indlandsbygderne i det hele. Aamlingen har en mørkere teint, der oftere er den graagule — j“ahlgelbe —— hudfarve, som ikke saa sjelden findes i Vest- Agders indre bygden
