HANI)EL os s1(1BsFABT. 429 Sættes en dampskibston i effektivitet lig 3.6 seilskibston, bliver ved slutningen af 19OO den beregnede tonnage for Stor- britannien og Irland, de nordamerikanske fristater, Tyskland, Norge og Frankrig l1enholdsvis 27.7, 4.8, 5.4, 2.7 og 2.5 millioner reg.—tons. I 1895 udgjorde Norges andel af den samlede virkelige verdens- tonnage 4.8 pct., medens Storbritannien og Irlands udgjorde 51 pct., Fristaternes 8.9 pct. og Tysklands 7.4 pct. Norges handelsflaade talte ved udgangen af 19Ol 1223 dampfartøier og 5445 seilfartøier med en drægtighed af ben- holdsvis 531l42 og 935 947 tons, tilsammen 66ö8 fartøier med en samlet drægtighed af I 467 O89 tons, eller naar en dampskibs- ton sættes lig 3.6 seilskibstons, 2848 O58 beregnede tons med en samlet besætning af 47 7O0 mand. Af den anførte besætning er dog endel af fremmed natio- nalitet, men samtidig farer endnu flere norske sjømænd paa frem- mede, især amerikanske og engelske skibe. Da seilskibe fortrængtes af dampskibe, gik Norges andel i den beregnede verdenstonnage i en aarrække stærkt tilbage, fra næsten 7 pct. i 1879 til under 5 pct. i l895. Norges handels- flaade bestaar fremdeles for en overveiende del af seilskibe. Den beregnede dampskibstonnage har i senere aar tiltaget paa seilskibstonnagens bekostning fra henholdsvis 19 og 81 pct. i l886 til 67.1 og 32.9 pct. i 1901. Den største del af handelsflaaden, i l9OO 71.5 pct. regnet efter den virkelige drægtighed, hører hjemme paa sydkysten langs Skagerak. — Det gunstigste forhold mellem seil og damp har i en længere aarrække bestaaet i Bergen, hvor tredjedelen af landets samlede (lamskibstonnage hører hjemme, medens seilskibstonnagen er svundet ind til en ren ubetydelighed. Arendal, der i lang tid stod øverst i tonnage blandt landets byer, er nu sunket ned til nr. 3 eller, naar man gaar ud fra den beregnede, endog til nr. 6. Forøvrigt er der i Norges handelsflaade ikke faa ældre, i udlandet indkjøbte fartøier-, der vistnok paa grund af billigt ind- kjøb i regelen har været ret fordelagtige, men som ogsaa i de senere aar har givet anledning til paafaldende mange forlis. Kun en forholdsvis ringe del af flaaden er sysselsat ved landets egen ind— og udførsel, men den største del driver fragt- fart mellem fremmede havne, dels paa almindelige betingelser og dels, især i amerikansk og kinesisk kystfart, under den saakaldte n1aanedsbefragtning (time-charter), hvorved udgiften til kul og havneafgifterne bæres af befragteren.
