428 M—:1)ENEs AMT. Størstedelen af de med skibsbyggeriet beskjæftigede arbeide1—e boede i landdistriktet, som følgelig i væsentlig grad nød godt af den derved indvundne arbeidsfortjeneste. Denne beløb sig alene for tømmermandsarbeidet til 5 485 3l2 kr. Arbeidsfortjenesten ved tilrigningen og indredningen m. m. androg til omtrent 2612053 kr. Lægges de to summer sammen, udgjorde den hele arbeidsfortjeneste 8097 365 kr. Ansættes den gjennemsnitlige arbeidsløn til kr. 2.6O pr. dag, udkommer 3 114 372 arbeidsdage, og regnes arbeidsdagenes antal til 290 om aaret, havde i l871—75 omtrent 2148 arbeidere hele aaret været be- skjæftigede ved skibsbyggerierne. I Nedenes amt, byerne iberegnet, blev i l88l-85 bygget 93 skibe med en samlet drægtighed af 48 526 tons, i 1876—8O 162 skibe med en drægtighed af 75 822 tons. Følgelig eri l88l -—85 bygget (—i9 skibe færre end i 1876—80 med en mindre drægtigbed af 27 296 tons. I Nedenes amt blevi 1886—90 bygget 74 skibe med en samlet drægtighed af 38 725 tons, medens der i l881—85 byg- gedes 93 skibe drægtige 48 526 tons. Skjønt der i l886—90 blev bygget mindre end i 1881—85, var dog ved udgangen af l890 de hjemmehørende skibes antal og tonnage steget betydelig paa grund af store indkjøb af ældre skibe, især fra udlandet, hvor man ombyttede sine seilskibe med dampskibe, medens man i Nedenes amt fremdeles omtrent udelukkende kun havde seilskibe. Skib8fa1’t. Amtets skibsfart gav i sei1skibeneS tid et meget godt udbytte, og der var almindelig velstand i amtets byer ved de indtægter. som den store handelsflaade bragte. I de senere aar er der en føielig tilbagegang i amtets skibs- fart, særlig har udbyttet af seilskibene været ringe i en række af aar. Sjøfarten er dog fremdeles en af amtets vigtigste næringsveie Her skal først gives en oversigt over landets skibsfart. Skibsfarten er i vort land i forhold til indbyggerantallet af større betydning end i noget andet land; i 19OO var i Norge en drægtighed af l23 beregnede tons pr. l0O indbyggere, i Stor- britannien og Irland 67 og i Tyskland, Frankrige og de nord- amerikanske fristater 6—l0. I absolut størrelse staar den norske handelsflaade høit, idet deni slutningen af l9OO var henimod dobbelt saa stor som Sveriges og Danmarks tilsammen; den blev overgaaet af Stor- britannien og Irlands, de forenede Staters og Tysklands handels- flaader, hvis drægtighed i l9OO var henholdsvis 6.3, 1.6 og l.3 gange større end vort lands. Tages hensyn til de fremmede handels- flaaders større rigdom paa dampskibe, er Norge ogsaa Frankrige underlegen.
