424 NEDENI—2S AMT. og hurtigere, saa det bragede fra imderlaget, og skroget duk. kede saa stavnen ned i sjøen, der med en væIdig, skummende bølge tog imod den nye seiler. Naar skroget var borte, hentedes pitchpinetræ til en ny kjøl, og store eketræer til stævner var kjørt ned fra skogene: det tomme rum var snart atter fyldt. Skjønt der var samlet stor erfaring i bygningen af skibe. har den tekniske og theoretiske kyndighed neppe været stor. Jacob Aall beretter herom i sine «Erindringerỳä: WDa skibsfa1—ten var simpel, indskrænket mestendels til træ- lastfarten, var udvalget af bygningsmaterialier til det paa stabelen satte skib mindre omhyggelig; thi det kom mere an “paa et stort volum af skibsrum, der kunde indtage den største mængde træ- last, end paa veldannede og seilbare skibe, stærke nok og skik- kede til at pleie fjerne vande udenfor Enropa. Det kan ikke negtes, at skibsbyggeriet, hvor stærkt det end dreves i hine dage, stod paa et langt lavere trin end i vore. Skibs- bygmestrene var for det meste uden al theoretisk knndskab; og uden at være istand til at udkaste en plantegning, gaves tøm- merspantet den flugt, som laa i bygmeste1—ens erindring, og er- faring var hans eneste veiledning, uden at grunde sig paa nogen- somhelst theori. Man maatte undre sig over, at der fra slige værfter ikke destomindre ofte udgik skibe, som i mange dele svarede til deres bestemme1se. Nogle bestemte forbedringer fik skibenes skabelon dog allerede dengang Den gamle bugede form. en arv fra den ældre fortid, og kun endnu synlig i de gamle saakaldte fløiter, forsvandt efterhaanden, skibets form dannedes bedre baade til at skjære havets bølger i dets forstavn og slippe dem i dets bagstavn. Nogle af disse bygmesteres navne lever endnu paa enkelte steder i en berømmelig tradition, og forfatteren har saaledes erin- dring om en skibsbygmester uden mindste theoretisk dannelse, som knapt var skrivekyndig, og hvis skibe tiIfredsstillede skibs- rederen i den grad, at hans navn forplantedes med skibet selv. Imidlertid er det en kjendsgjerning, at skibsbyggeriet i hin tid stod i fuldkommenhed langt tilbage for vor tids. Og dette er ikke at undres over; thi den norske skibsfart blev i en senere periode ikke saa ensidig og saa let. Det var iøvrigt især mod slutnin- gen af den her omhandlede periode, at skibsbyggeriet tiltog i en stedse fremadskridende grad. Nye skibe fremstod aarlig i hver havets bugt, paa den be- boede strand, og det ene skib blev, under rige remisser til re- derne, det andets moder. Alle klasser af borgere, som havde nogen sum at raade over,
