HANnE1. OG SKIBSFART. 423 ruder ind til kahytten. Skandseklædning var der ikke paa de ældre undtagen agtenfra og til stormasten. Dol1—luen udfor enden af sprydet pegte omtrent lodret ned. Længer inde var anbragt en blinderaa tversover sprydet i underkanten; til denne fæstedes undertiden et særskilt læseil. Fokkemasten stod langt forud og pegte tildels ret op, medens stormasten var staget agterover. Mersseilene var «enkelte», store og tunge. Dobbelte merseræer kom først i brug i begyndelsen af sekstiaarene. Stagseilene fulgte paa enkelte af de gamle brigger ma“sten et stykke 11edover, saa de fik en firkantet form. Ud fra nokkene riggedes læseil, naar vinden var agterind eller lidt paa en slør. Malingen var raa- tjære omtrent overalt. Der byggedes flere og flere fartøier, og disse blev stadig af større dimensioner. I den første del af det l9de aarhundrede byggedes hoved- sagelig slupper og endel hrigger. I l840 til l85() var hrigger det helt overveiende I 186O til l87O—aarene og senere var størstedelen af nybygningerne barkskibe. Der dannedes rederier, idet udgifterne fordeltes paa par1er, der overtoges af en hel del forskjellige personer. Ofte maatte bønderne for sit tøm1ner, skibsbygmesteren og smeden med flere for endel af sin fortjeneste gaa med paa en part. Da skibsbyggeriet var paa det høieste, var det en livlig tid med travlhed paa alle værfter. Kjolen blev lagt og stævnen reist, spant efter spant boltedes sammen og reistes side om side, de lange, malmene planker førtes dampende varme og bøielige ud fra kogerenden, og rad vedCx-ad klædtes skroget med hud; ude paa en knat eller en flaade et stykke borte kogtes beget, og snart lød slag af klubben mod drivjernene, medens nat efter nat gjordes vandtæt. Dagen, da skroget udenbords var færdigt og tjæret under vandlinjen, var en festdag. Nu skulde skuden i vandet. Paa dækket reistes 3 flagstænger, paa den midterste hang standereu med navnet sammenrullet, da navnet var en hemmelighed indtil afløbningsøieblikket. Langs siderne toges stilladser og endel af støtterne væk. En leider hang ned og her klatrede gutterne op til sidste øieblik. Under skroget, helt inde ved kjølen sad tøm- mermændene parvis paa hver side med sine kiler og begyndte at ramme med taktfaste og hurtige slag, saa skroget løftedes, saa at det kunde glide udover slæden eller slabeiterne, der var lagt langs skroget, et stykke ud til siden fra kjølen, og godt indsmurt med grønsæbe. Naar de sidste støtter stod igjen, gik tømmermænd langs rækken og slog væk de kiler, der bandt hver støtte under en til skroget fastspigret klamp. Naar den sidste støtte løsnede, seg det store skrog sagte udover, senere hurtigere
