404 . NEu1—:NES Ax1T. Den betydelige tømmerdrift i det 18de aarhundrede frem- kaldte f01’0l’(lHlI’lg af 20de august 1726, der forbød al handel med master og mastespirer uden til kongelig tjeneste, til skibsbygning i landet eller til fremmede skibe, som repareredes. Al lod— og bjælkehugst blev forbudt der, hvor sagtømmer af skogene kunde bringes til de privilegerede sage, og alene tilladt paa de steder, hvor ingen sage var, især i Agdesidens distrikt, hvor de ikke til deler kunde skjæreS og udføres. Al drift og skur af 11nder- maalstømmer blev aldeles forbudt. Reskript af 6te september 1688 om betaling for tømmer i kontanter blev ikke fulgt Tøm1nermængden, som fremdreves i vasdraget, viseS i de op- bevarede bomregninger. Ifølge disse var der: 1731 og 32 udtaget af Mæsel bo1n 9545 tylvter 1733 —-— — —»ä— 5457 » 1735 — —“ɔ— 3447 » 1742 — — —-»— 4—832I0Z12 W 1731 og 32 — — Asdal bom 12552 l733 —— —»— 6242;Þ l735 —— — »— 3462 Þ 1742 —— — ä— —— 5O44ï,Z12 ) Fra denne tid begyndte det at gaa tilbage med trælast- handelen. Der var ingen orden med flødni11gen, saa tømmeret laai vasdraget og raadnede og hindrede flødningen af nyt. Denne omstændighed gjorde, at trælasten var i liden værdi, naar den skulde udskibes, og at forretningen fordrede en uforholds- mæssig driftskapital. Handelen kom’ mere og mere paa nogle faa hænder, hvor der endnu var tilstrækkelig pengemagt. Dette trykkede indkjøbsprisen yderligere, og trods reskriptet af 6te september 1688 gik handelen mere og mere over til at blive en tuskhandel, idet tømmeret for en væsentlig del ti1byttedes mod varer. Herover og over de privilegier, Arendal havde faaet som kjøbstad ved reskript af 7de mai 1725, opstod da misfornøielse, og bønderne begyndte at klage til kongen over trælasthandlerne. I den første af disse klager fra bønder i Froland fra 1752 siges, at trælasthandlerne selv satte pris paa tømmeret og betalte det med varer til mindst dobbelt pris. Denne klage førte dog ikke til noget. I aarene 1784 og 1788 klagede bønderne af Te1emarken, Aamli og Gjevedal over, at elven var fuld af last, som laa og raadnede og hindrede flødningen af ny; de kunde næsten ikke
