HAN1)E1. OG Sk1BSFAHT. 403 I re(—es af 13de marts og l4de april 1568 og i retterbøder af 28de mai 1584 forbydes jordeierne i almindelige udtryk at forhugge skogene til upligt, og allerede i 1548 omtales i «Cragii vita Christiani III», at man begyndte at frygte for, at skogene skulde ødelægges ved den store udførsel til Holland. De forbud mod trælasthandelen, som udstedtes, virkede lam- mende paa handelen og fremkaldte en vidtdreven smughandel. Gamle sagn ved endnu at berette om hollændere, som laa inde i fjordene i Nedenes og handlede med bønderne. Fra Styring von Boehls tid, ]605—1619, forekommer det ikke sjel- den, at sn1ugling opdagedes, og at skipperen fik store bøder. Tøns- bergs «borgere, raad og ganske menighed» klager til kongen over hollæn(lernes handel i Nedenes; det heder, at hollæn(lerne drev handelen aabenlyst, medens tønsbe1—gerne mødtes med alle mulige hindringer. De lastesorter, som i det 1öde og 17de aarhundrede nævnes ilensregnskaberne, er bjælker, tømmer, master, spirer og for- skjellige Sorter skaaren last. Masterne benævntes efter det antal palmer, som de maalte visse fod fra roden, saasom 18 palmers, l6 palmers o. S. v. Naar masten var 12 a l4 palmer, benævntes den i alminde- lighed spire. Ma-Ster paa 16 og l7 palmer palmedes 8 fod. l8 og 19 palmers II fod fra roden. 2O og 2l —— l4 —Þ—- 22, 23 og 24 — 16 —-—1—- 25, 26, 27 og 28 — 18 —-—»—-— Ældre optegnelser over udførselen af trælast er ikke mange For aaret 1664 angives udførselen fra Norge at have udgjort 240 55O læster, og heri er maaske udførselen til Danmark ikke medregnet; den var i dette aar større end den i gjennemsnit har været i aarene 1776 til l837 undtagen i de usædvanlige heldige handelsaar 18O3—11806, da udførselen var noget, skjønt ikke meget større. Klager over skogens ødelæggelse og over kjøbmændenes ud- sugelse af skogeierne søgtes fjernede ved love. Reskript af 6te september 1688 bestemmer størrelSen af træerne, som kunde hugges til sagtømmer. De, som handlede med tømmer og bjælker, skulde give bonden betaling i rede penge Forbndet mod levering af varer som betaling for tømmer m. m. blev ikke respekteret i Arendals opland. Trælasthandelen i Arendal var indtil krigen i 1709 livlig. Man mærkede allerede dengang selv i langt bortliggende dale af vasdraget.
