400 NP:1)I—:NES AMT. rancen med hollænderne kunde optages af de norske byers handels- stand. Kristian IV ska-bte en dansk-norsk marine og søgte at hæve de forenede riger til en stormagt paa sjøen. HanWanvendte i 36 aar mellem 6 og 7 milI. kr. paa flaaden. Marinen erholdt en fast øvet stok, for hvem kongen i Kjøben- havn lod opføre boliger, de saakaldte Nyboder udenfor den da- værende Østerport. En hel række af krigsskibe sattes paa sjøen, og marinen forstærkedes senere ogsaa i Norge med bevæbnede handelsfartøier, de nævnte defensionsskibe. Et øvelsesfelt fandt flaaden i de togter, som aar efter aar ndrustedes for at forhindre ulovlig seilads af fremmede og for at holde fribytterne borte fra kysterne. Meget hyppig var sjørøverne i Kristian IV’s tid paa færde, skjønt sjørøVeriet ikke længere dreves saa frækt som i det fore- gaaende aarhundrede. Imidlertid har den norske flaade i Kristian IV’s tid ikke været betydelig, thi i begyndelsen af hans efterfølger Fredrik III’s regjering eller omkring l648 eiede hele Norge ikke mere end 5O fartøier over 88 læster, og deraf hørte kun 22 hjemme i de østenfjel(lske byer. Den største del af den norske trælast gik, som nævnt,i det 16de og l7de aarhundrede til hollænderne, der afhentede den i egne skibe fra forskjellige kanter af riget, navnlig fra Østlandet og især fra egnen omkring Kristianiafjorden Af de l23 skibe, som i regnskabsaaret l62O—-—2l udførte 6 O40 læster trælast fra Drammens fogderi, var 72 med en samlet drægtighed af 5450 læster hollandske. Nordenfor Lindesnes var Hansestæderne samt skotterne de fornemste trælasteksportører. Af de l07 skibe med en samlet drægtighed af 1 950 læster, som i 162l udklareredes fra Søndhord- land med trælast, var 64 fra Skotland og 2l fra Orknøerne og Shetland. Hanseaterne havde aabnet et ikke uvæsentligt marked for den norske trælast i Spanien. Nordenfor Stad faar hollænderne igjen overvægten. Af de 66 skibe, som i l616—l7 udførte trælast fra Trond- hjem, var de 47 hollanske. Den norske handelsflaade var endnu ubetydelig, og den ud- førsel, som foregik ved den, var endog meget ringere end f. eks. den, som besørgedes af engelske fartøier-. Men den vokser dog jevnt, om end langsomt fra aar til aar og tager opsving efter defensionsskibenenes bygning omkring aar 1630. I de ældste kjendte lensregnskaber, som er bearbeidede af toldinspektør V()gt, er der en smule oplysning om udfor-selen fra
