398 NI‘2l)ENES AMT. Da Haakon HaakonsSøn skulde modtage kardinal XVilhel1n af Sabina, sendte han et skib til England for at faa, hvad han behøvede. Alskens silketøier og krydderier f. eks., som kom fra Arabien og Indien og det fjerne østen over Italien til Nor(leuropa, gik først til Nederlandene og derfra over Tyskland eller over Eng- land. I begyndelsen ialfald fik man alt sligt over Engla11d. Trælasthandel og skibsfart efter middeIalderen. AllGl’9(lt= ved Privilegier af 24(le august l443 fik Amsterdams borgere ret til uhindret at handle i Norge, hvor de ønskede, og helt til kjøb- stadprivilegierne af ]662 kjøbte skotter, euglændere, dansker og t-yske.re, men fornemmelig hollændere trælast, idet de handlede med bønder, præster og andre Da amster(lamerne fik dette privilegium af Kristoffer af Bayern, blev disse saa fornøiet. at de byggede en egen kirke til ære for den hellige kong 0lav, Norges helg-en. Senere fik hol- lænderne 5 privilegier fra l552—-58, og de skulde efter kongens bud behandles som hans egne undersaatter. Paa denne maade var trælastl1an(lelen frigjort fra ethvert baand, og der kunde handles med trælast overalt, hvor fartøi kunde lægge til. I det l6de aarhundrede var bygningen af et skib i Nedenes amt og i Norge overhovedet visseligen en Sjeldenhed Peder CZall.9S(lIl fortæller to steder i sine skrifter„ at i l563 lod Peder Huitfeldt paa kongens vegne nær .‘X1’Gl1dH.l bygge det store skib «Hannibal», som blev paa Gulland med flere kongens skibe i 1564. “ Udviklingen af den“ norske handelsflaade i begyndelsen af det 17de aarhundrede staar i forbindelse med trælasthandeleu. Landets produkter blev tidligere saagodtsom udelukkende udført i fremmede skibe, men i det l7de aarhundrede begyndte man at skaffe sig større fartøier for at drive handel paa udlandet. Medens fragtfarten fremdeles dreves af hollænderne. Adskillige skuder blev nu indkjøbt i Holland og Danmark I selve landet byg- gedes nogle steder skibe. Hollæn(lerne var her læremestere, og deres skibe var modeller for de fleste her tillands byggede skibe. Skjønt landet ikke havde havt nogen l1andelsflaade, havde det allerede længe havt en særegen sjømandsstand, som var ud- dannet hos hollænderne, der i den første halvdel af det l7de aarhundrede var en mægtig sjøfarende nation. Fra Norge var der foregaaet en stærk udvandring af sjøfolk til Ho]land. Denne udvandring, til hvilken samtlige lagi det norske samfund ydede Sin kontingent, tiltog netop i disse aar i en meget høi grad. Ganske vist tør kun et ringe antal af de
