28 NEDENES AMT. Saa snart der bliver ly, bliver trævæksten frodig baade af naaleskog og af kjælne løvtræer, og skjønt landet bevarer den knausede, stærkt kuperede form fra skjærgaarden, faar omgivel- serne snart en helt ny karakter med hurtig veksling af vande. tjern, smaadale, dyrkede strækninger og skog; i det hele er ’der en rig og vekslende natur indenfor skjærgaarden. Længer op i Nedenes fogderi, hvor der er mest naaleskog, bliver aaserne høiere og skilles ved noget dybere dale, stigningen opad til heierne er ofte brat. og i høiderne er der forholdsvis jevnt. Den sydlige del af Dille Tovdal, hele Mykland, Vegusdal og Herefoss, kort alt det land, der ubegrændset, som det synes, ud- breder sig mod vest og sydvest, viser sig fra høiderne i Nedenes fogderis midtre del som et skogbedækket hav af fjeldmark uden udpræget høie toppe. En saadan skogmark er ogsaa landet mod syd og sydøst, hvilken i det hele skraaner mod havet; her stik- ker op den fjeldhump, som kaldes .Yomaasknatterne eller Tromlin- gerne, nordligst i Froland; disse maaler ikke mere end 427 m., er endnu skogbevoksede og benyttes som sjømærke. Kun langsomt tiltager fjeldene i høide i Nedenes fogderi, og det er først i den nordlige del af Aamli herred, at de naar op over trægrændsen. “ Nordlig for Hovde.fleld (525 m. høit) er en forsænkning, hvori Vegaarsvatn ligger, og først et godt stykke nordenfor den sees fra Hovdefjeld mod nord og nordvest høifjeldet at hæve sig over skogregionen som et høiere plateau over skogen, dog uden ud- prægede toppe, og de fjelde med snepletter, som sees længst mod nord, tilhører vel fjelde udenfor amtet i Telemarken. Fra heierne nordligst i Aamli paa grændsen mod Telemarken og Setesdalen ser man over en egn, bestaaende blot af fjelde, der næsten overalt er ganske nøgne, uagtet de ikke er meget høie og heller ikke særdeles steile. I fugtigt veir viser de sig sorte og ganske glindsende, kun enkelte vantrevne furuer har kunnet fæste sig hist og her. I Setesdalens fogderi er der i de sydlige herreder ei heller store høider, men i den egentlige Setesdal ligger meget betydelige strækninger over skoggrændsen, og her er landet i heierne et høifje1d, hvor der hist og her ligger snefonner aaret rundt, om der end intetsteds optræder isbræer. De fjeldstrækninger, som ligger paa Vestsiden af Setesda1en, har man kaldt Vestheierne, og fjeldet paa østsiden Østheierne, og store strækninger i Setesdalen og i naboamterne er sammenfattet under den geografiske betegnelse Setesdalens heier-. I høiderne paa disse heier er der øde klipper af gneis mellem sneen og myrerne, og kløfterne og dalene er den største del af aaret fyldte med sne eller er til midt om sommeren et myret
