I—IANDEI. OG skIBSFAnT. 393 Tyskerne har antagelig før midten af det A14de aarhundrede faaet ordnet sit kontor i Bergen, og derfra havde de bergenshan- (lelen i sin haand. Under Haakon Haakonssøn havde der, som omtalt, dannet sig en virkelig handelsstand i vore byer. For denne blev hanseaterne en farlig magt. Men hanseaterne maatte fod for fod kjæmpe sig frem til sin magtstilling i Norge, og kampen blev haardere og langvarigere end i noget andet land. Men da de havde opnaaet at knække den indfødte handelsstand ved sin rigdom, sine forbindelser og sin overlegne organisation, saa sad de ogsaa fast og urokkelig i sadlen. Tilfæ1dige og uforudseede omstændigheder stødte ogsaa til. Den sorte død, som ved midten af det 14de aarhundrede herjede Norge, hjemsøgte først og fremst byerne, hvor befolkningen var tættest og urensligheden størst, og maatte først og fremst virke ødelæggende paa vort lands handelsvirksomhed. Ved kalmarunionens tid er alt —selvstændigt liv hos folket uddød: handel„ skibsfart, indust-ri, alt er i de fremmedes vold, og hanseaterne var vort lands økonomiske herrer. Hanseaterne har ikke udfyldt nogen tidligere tom plads i vor samfun(lsbygning. De har tvertimod knækket en borgerstand med udstrakt handel, som kunde have styrket det nationale liv i kalma1—unionens mørke dage. Her skal omtales Norges udførselsartikler i middelalderen, ligesom det tidligere anførte efter professor Ale.ran(ler Bugges undersøgelser. Fra gammel tid havde man fra Norge faaet to ting i Europa, nemlig jagfj’alk(1 og pelsuærk. ’ .lagt med falke og høge blev i middelalderen regnet for tidens ædleste sport og dreves af fyrster og adel, af herrer og damer. For borgere og bønder var denne jagt forbudt under svære straffe. Især var den islandske falk (falCo (“an(li(lus) anseet. Falkefangsten var i Norge et kongeligt regale. Som en sær- lig gunst fik erkebiskopen lov til at kjøbe geirfalke, graafalke og gaasehøge. Den handel, som blev drevet med falke, kan ikke have været liden. Helt ned til den «babyloniske sultans lande» sendte Mag- nus Smek sine falke. Disse falke og høge spillede dog især en rolle som gaver. Naar de norske konger vilde forsikre fremmede monarker om sit venskab, sendte de dem høge og jagtfalke. I udlandet «satte man dem høiere end sølv og guld», som Haakon Haakonssøn engang skrev til Henrik 1II. Middelalderen trængte meget pelsværk. Kaaber og kapper
