392 NEDENI—)S AMT. Norge var i middelalderen saa at sige det eneste land, hvor- fra man fik den tørrede skrei. Tørfisken lagde grundstenen i Bergens handel. Derfra førtes den rundt om i Europa som den billigste og derfor mest søgte spise paa den katholske kirkes faste- dage Blandt de norske varer, som kom til England og omtales i tol(lrullerne, var tørfisken den vigtigste. Men ved siden deraf spiller ogsaa to andre varer en betydelig rolle, nemlig sild og trælaSt. Under Erik Magnussøn begyndte tyskerne at faa Overmagt i Norges handel Erik udstedte de første egentlige privilegier til Hansestæderne A Imidlertid var nordmændenes handel endnu ikke forfaldt, og hanseaterne var endnu ikke eneraadende over handelen. Fra aarene l325—27 viser toldrullerne fra Ly-nn, at nord- mændene endnu sendte 7—-8 skibe om aaret til denne by. Endnu i l36l fik de norske kjøbmænd, som besøgte England, leidebrev af den engelske konge Saa sent Som omkring l4()O seilede fremdeles enkelte norske skibe til England Disse skibe var faa i tal og deres ladning lidet værdifuld Mærkeligt er det, at skibene næsten uden undtagelse synes at være fra Østlandet, fra Tønsberg og Oslo. Her fik hanseaterne ikke saa tidlig magten som i Bergen, thi trælasthandelen, som var Østlandets hovednæringsvei. blev aldrig 1nonopoliseret paa samme maade som tørfiskhandelen. t De norske skibe, som omkring l40O kom til England, be- søgte, synes det, fortrinsvis byer som Hull, New(—astle og Scar- borough. Efter 1402 og ned gjennem hele det l5de aarhundrede er efter .“1l(’(E(I7J(l(”)’ Bugge intet norsk skib omtalt i de engelske told- ruller. Først ved midten af næste aarhundrede skulde norske skibe paany seile over Nordsjøen. Norge blev efterhaanden politisk afhængigt af nabolandene Sverige og Danmark økonomisk af hanseaterne. Dette foregik ikke plu(lselig; det var mere som en langsom indslumren. Det kan ikke nøiagtig siges, naar Norge ophørte at drive selvstændig handel og skibsfart. Langt ind i det l4de aarhundrede drev nordmænd handel paa udlandet, ikke blot geistlige, som biskopen i Bergen og abbeden af Lyse, men ogsaa borgere fra byerne. virkelige kjøbmænd I Skotland drev nordmænd handel i l34O—aarene. Norges handel paa udlandet var aldrig ganske ophørt, men den blev mindre aar for aar og tabte tilslut al betydning I samme mon tiltog tyskernes magt.
