HANDEI. OG SK1BSFAHT. 389 Englænderne havde ikke kontorer og faktorier og tillod (les- uden de fremmede at seile til deres egne byer. Deri laa eng- landshandelens store betydning for Norge; den holdt liv i nord- mændenes egen selvstændige handel paa udlandet og gjorde, at der under Haakon Haakons-søn og hans søn og søunesønner blev tilløb til en begyndende borgerlig handelsstand i Norge, hvis første spirer maaske kan søges omkring l200. Allerede under Johan uden land maa der have eksisteret et slags forbund mellem Norge og England. Skule jarl skrev i l2l7 til Henrik III og udtalte ønsket om at fornye det forbund, som han, Skule, havde sluttet med kongens far, Johan uden land. Dette blev under Haakon Haakonssøn til en virkelig handelstraktat. Henrik III skriver l217 til kong Haakon: (“—Det glæder og vil fremdeles glæde os, at vore lande er fælles (Comm:mes), saaledes at kjøbmænd fra eders rige frit kan komme til vort og vore kjøbmænd ligeledes til eders.» Denne handelstraktat er den første, som er bevaret mellem England og nogen fremmed stat. Traktaten har i sin almindelighed fastslaaet seile— og toldfrihPd mellem Norge og England. Haakon Haakonssøns regjering var Norges lykkeligste tid i middelalderen. l3orgerkrigene var ophørt og alle fredens sysler, baade aandens og det praktiske livs idrætter: hand(?l, skibsfart og alle næringsveie, blomstrede som aldrig før. Forbindelsen med England var livligere end nogensinde Næsten hvert aar reiste norske gesandter over til England, rigt forsynede med gaver„ saasom hvalrostænder og en gang endog en levende elg, men især med falke, som de engelske konger satte stor pris paa. Den engelske konge sendte omvendt flere gange paa egen haand værdifulde smykker til kong Haakou. De gesandtskaber og gaver, som Haakon under sin lange re- gjering sendte over til England, og de begunstigelser, han op- naaede for handelen der, viser, hvor vigtig den handel var, som blev drevet ikke blot fra England paa Norge, men ogsaa fra Norge paa England. De lange fredsaar havde virket fremmende for handelen og skibsfarten. Ved en enkelt leilighed, ved branden i Bergen 1248, laa paa én gang over 2OO skibe ude paa vaagen . Især var det til Lynn, nordmændene seilede. I 1224 om- tales 15 norske skibe i Lynn, og samtidig skibe fra Norge og Island i Yarmouth. I 1237 blev 7 norske skibe beslaglagt i Lynn. I l252 udbrød stridigheder i Lynn mellem de norske og byens borgere, saa at den engelske konge endog maatte gribe ind. Nordmændene drev handel ikke blot paa England, men ogsaa paa Skotland. I l286 blev der saaledes beslaglagt nogle norske
