388 NEDENES AM’I’. lænderne, Som drev den meste handel paa Norge, og de bragte til landet hvede. honning, mel og klæde. Tyskerne indførte ikke andet end vin — i slig mængde, at drukkenskaben tog stygt overhaand i byerne. Kongerne søgte at hindre dem i at drive handel paa la11det. Til Bergen var efter sagaen om vaaren 1l86 kommet en mængde skibe næsten fra alle lande. Tyskerne havde mest bragt vin, saa meget. at den ikke var dyrere end øl, og det kom til et blodigt slagsmaal mellem tyskerne og Sverres mænd, saa Sverre selv tilslut maatte skride ind. Kort tid efter holdt han en tale, hvori han takkede de engelske mænd, som var kommet hid med honning, hvede, mel eller klæde. Ligeledes takkede han dem, som havde indført lærred, lin, voks eller kjedler. Men tyskerne, som var kommet i Stor mængde og med mange skibe for at ud- føre smør og tørfisk, medens de istedet indførte vin — disse tyskere var han lidet taknemlig. Hvis de vilde beholde liv og gods, fik de se til at komme herfra jo før jo heller; deres ærinde var ham og hans rige til lidet gavn. Bergen var nu blevet en betydelig handelsstad. I et skrift, (‘—De ])’l’O—f8(’ffOIl(’ Danorum in ferram sanCfam», skriver en danske, som var med paa toget til det hellige land (l19l-—92) om Ber- gen: «I)en er paa grund af sin magt og velstand den første stad i landet Den er meget folkerig og har munke— og nonne- klostere. Der findes en saadan mængde tørfisk, at det overgaar alt maal og tal. Der vil man kunne se en mængde folk, som allevegne fra strømmer til, islændere, grønlændere, englændere, tyske, danske, svenske, gotlændinger og endnu mange andre, som det vilde være for vidtløftigt at opregne allesammen. Ligeledes vil man se en mængde honning, hvede, gode klæder, sølv og andre slags varer. Der er forraad nok, og enhver faar gerne, hvad han behøver-.» Bergen var blevet en af de vigtigste han- delsstæder ved Nordsjøen. Paa veien til Bergen var danskerne ogsaa indom iTønsl)erg, der omtales som en temmelig betydelig stad med mange skibe ude i havnen, og at Tønsberg alt nu havde ikke saa liden handel, sees ogsaa af vore hjemlige kilder. Hvad der i detaljen vides om handelen mellem Norge og ud- landet, især England, i det l2te aarhundrede, er ellers lidet. Den engelske konge sendte skibe over til Norge for at kjøbe høge og jagtfalke i l162 og l163. Aar l20O faar en vis Robert fra Lynn tilladelse til at udføre en skibsladning korn (d. e. hvede) til Norge. Lynn var vel alt nu hovedsædet for norgeshandelen. Ikke saa faa nordmænd seilede paa England under Henrik II’s regjering (ll55—89), thi hans embedsmænd aflagde regnskab for told ydet af de norske.
