BERGV.—ERKSDRIFT OG STENBRYDNING. 355 Endelig omtaler Tell(ff Dahll, at ved “S“c-artpolm, et af de smaa vande ved foden af Store Hidlerfjeld, er en kobbe1—fore- komst, broget kobbermalm og kis indsprængt i en stribe i grønne skifere. Granitgrændsen er nær. Bøilesla(I kobberv(Prk i Froland blev optaget lidt før 1866 og drev to gruber. Bøilesfad grube og Skytm-yr grube, og dernæst havde værket en hytte. Værkets blev nedlagt i april l885. Bøilestad grube liggeri Froland ved Nidelven ca. lOO m. over havet og har fald 45Ó mod sydøst til syd. Forekomsten er op til l1;‘2 m. mægtig. Ved Bøilestad grube var ertsen ma-gnetkis med nyrer og klumper af kobberkis i kryStallinske skifere. Ved Bøilestad grube vandtes ved skeidning og opberedning i 1880 l5OO tons malm med 8 til 8îj’2 pct. kobber. Der var da udbrudt 2000 m.3 berg. I 188] beskjæftigedes ved Bøilestad Værk 195 mand. Ved Bøilestad grube blev anlagt en liden smeltehytte med to skaktovne. Bøilestadgrubens hovedgesænk var i 1882 1l2 m. under dage-n. Skytmyr grube havde i l882, da den nedlagdeS, en dybde af 167 m. . Noget over 1 km. længer syd og i ertsstrøget ligger Skyt- myr g1—ube, 100 m. over havet; den førte ren kobberkis, lidt magnetkis og krystaller af arsenikkis. Faldet er mod øst- sydøst. “ Smaa forekomster af kobbermalm er der mange steder. Paa Homborø i Eide er der drevet et kobberskjærp. Ved gaarden Semdstøl ved Gjevden ligesom ved Smedland i Aamli forekommer kobberkis. I indmarken paa gaarden M—jaavatn i Vegaarsheien er der kobbermalm. Ruf-il, som bestaar af titansyre, er gjenstand for drift i Nedenes amt. Det er den rene, røde rutil, som skattes høiest. Den bruges i porcellænsfabrikationen. Produktionen har været: Tone I—util- 1893 .... . 7 l894 . . 19 1895 . . 28 1896 . . 30 1897 . 32
