3ð-l NEDENES AMT. Paa .“1araksbø i Bygland byggedes en hytte, hvis maskine dreves af Hovasaaen; værket blev nedlagt efter 1850. Man synes at have havt vanskeligheder ved at smelte malmen. De kobbermalm førende granitgange synes at være uregel- mæssige Driften har ikke været betydelig Gangene er ikke blottede i strøgretning, og afsynkningerne naar kun en dybde af 5 favne. Strømsheiens gruber har 22 km. vintervei til Aaraksbø, 28 km. dampskib til Bygland jernbanestation og 78 km. jernbane til Kristiansand. Her paa Strømsheien er drevet følgende gruber eller skjærp: Amalie grZ1bP,son1 før er omtalt, ligger l km. øst for Strøms- fjordens nordende. Gamle grub(— ligger 3 km. sydsydvest for Amalie grube. Kong ()sCars grube, paa Strømsheien i Hyllestad, fører kobber- glauds Kl’(8I)(’R skjær-p, 1 km. syd for kong Osca.rs grube, fører drøi kobberglands. Brattebrokflel(l sZ1;j(ex7) paa Strømsheien har ogsaa kobber- glands. Ryss(1sta(l skjærp i Hyllestad fører kobberkis. Fosuasosen skjærp paa Strømsheien fører kobberglands. Kobberskjærp i Hylle-stad er Ryssestad sk;jærp, Flotkjern sh;jærp og Syn-raabugten skjærp. ’ Foruden i Strømsheien skjærpede Setesdalens kobberværk ogsaa ved Bø i Valle. Bø grube i Valle ligger ikke langt fra gaarden Bø. Berg- arten er efter S(—herrer dels kvartsrig gneis dels grovko1—net granit. Ertsen er kobberkis med broget kobbererts, der optræder som et faldbaand med omtrent 2 m. mægtighed. Her blev drevet af Setesdalens kobberværk i 1844 og senere. Bø gruben er efter Tellej Dahll 20 lagter (4O m.) lang i bunden og l5 lagter (3O m.) dyb. Der er nogle andre kobberskjærp ved Bø. For Bø grube er transporten fra Bø til Langeid 22 km., fra Langeid til Bygland jernbanestation 44 km. dampskib, fra Byg- land til Kristiansand 78 km. jernbane. Tæt ved Flatelami lige i veien er et par smaa skjærp paa kobberkis i en granitgang i et skiferparti. Kraj7 omtaler forskjellige kobberanvisninger i Setesdalen, saa- ledes ved gaarden I—Iamr(“ paa Vestsiden af Byglandsfjorden; i Rosenvol(ifjel1let i Sandnes annekssogn har været drevet paa kobber. Fra SordaL9“Oeldet i Austad sogn omtales en kobberanvisning ved gaarden HaugetvPit i samme præstegjeld. Af større vigtighed er disse anvisninger ikke.
