326 NEnENEs AMT. Hollen . . Egeland . . . Baaseland (Nes) Froland . . . Mostadmarken . Fosen . . . Stangjern. Stebegods. Tons. Tom-1. 478 48 239 319 32 239 32 239 l59 128 64 5516 1206 6000 til 7000 tons stangjern og støbegods har sandsynlig vis været produktionen i de sidste decennier af det 18de aar- hundrede. Jernproduktionen i Norge udgjorde: T11sammen V ff Af HU6Pfi Aar-. I’I1l8PII Og Rujern. l Stebegods. fidbP0—St stebegods. I l stangjern. Tons. Tons. Tons. Tons. 1781 ......... 8 200 6 4OO 1 800 4 800 1792 .......... 7 400 5 9O0 1 500 4 4OO 1813—17 gjennemsnitlig . . 3 500 2 70O 1 800 l 800 1821—25 —-»— . ö 300 4 10O 1 200 3 l00 1827—29 —»— 6 300 4 700 1 60O 3 800 183O—35 —-»— 6 300 4 800 1 Ö00 3 800 1836—40 —»— 7 60O 5 800 1 800 4 l00 1841—45 —ɔ— . l 10 2oo V 800 2 —1oo 4 ooo 1846—50 —-»— 9 70O 7 O00 2 7O0 —1 50O 185I—55 —»—— 9 800 l 7 400 2 400 4 900 1856—60 —» — 9 300 l G 900 2 400 4 400 1861—65 —ɔ-—— 8 l00 6 200 1 300 4 O0O 1866—70 —» — 6 2O0 4 800 1 300 2 l00 Kulforbruget ved jernværkerne var betydeligt, kulleue dyre og malmene tildels ogsaa, da grubedriften var uekonomisk, jern- gehalten liden og transporten ofte lang. Derfor maatte produk- tionspriseu blive høi, men de priser, som man fik for stangjernet, var ogsaa høie. I ForWj1840 og følgende aar er jernproduktionen noget mindre end sum- men af det udbragte rujern og stebegods, idet endel af sidstnævnte er blevet fremstillet ved smeItuing i kupelovn„ saalede-mi l866—70 gjennemsnitlig 9:30 t0ns, medens den derom for 186l —-6Ö og tidligere aar meddelte opgave er nfuldstændig.
