BERGV‘—ERKSDRIFT 0G STENBRYDNING. 325 Baaselands Værk blev senere kaldt Nes værk og er paa en maade fortsættelsen af det gamle Barbu værk. Baaselands Værk blev, som senere omtalt, ved en flytning kaldt Nes værk. Egelands væv-k blev anlagt i 1705, og Frolands værk fik sine privilegier i 1763. Disse Værker er senere særskilt omtalt. De norske jernVærker har fra midten af 16de aarhundrede fremstillet af de fattige, men rene malme et godt trækul- jern. Produktionen var aldrig meget betydelig; den naaede sit maximum antagelig i aarene mellem 1841 og 1845 med ca. lO 0OO tons jern. Ind.ferselm af jem, uforarbeidet og halvt forarbeidet, har været fra l880 til 1—900: l88O . 1885 . 189O . 1895 . 1900 Kg. 18 577 780 33 O76 810 46 973 760 6l 384 68O 69 880 54O Kr. værdi 2 321 700 3 65O 8OO 5 539 8OO 6 O44 90O 11 O39 3OO . Da landets befolkning i 19O0 var 2239 88O, saa bliver for- bruget i 1900 pr. individ 3O.9 kg. Medens indferselen nu udgjør, som man ser, over 69 O0O tons, ud orde Norges jernproduktion, da den var paa det høieste, i 1841—42 I0O0O tons eller ikke V—Z af det nuværende forbrug; efter landets daværende folkemængde, som var 1.3 million, bliver produktionen ikke fuldt 8 kg. pr. individ. BredsdoVy’ angiver i sin bog «Norges Jernværker» 1784 føl- gende produktion omgjort til tons, saaledes at 1000 skpd. er reg- net for 159 tons. Lesje . . Odalen . Eidsvold . Hakedalen Moss . . Bærum . Dikemark Hassel . Eidsfoss . Fritsø . . Bolvig . Fossum . Stangj ern. Stebegods. Tone Tons. 159 64 159 64 128 239 48 319 48 319 56 239 32 239 128 319 32 1116 319 318 32 319 48
