20 NE1)ENEs AMT. sige Bygland og Evje thinglag: thi den nederste del, Oddernes og vel ogsaa Vennesla, hørte til Nes skipreiða i Egðafylki eller i Mandal len. — Der synes efter dette at have været tre navne paa dele af Ottras dal: Setr eller den egentlige Setesdal i Valle, Otrudalr kaldtes den øvrige del af dalen, som ligger i Nedenes amt, me- dens den nederste del i Lister og Mandals amt kaldtes Toridal. Den elv, som gjennemstrømmer dalføret, hed, som formen Otrudalr viser, Otra og kaldes nu Ottra, Otre og skrives ofte Otteraam. Østlig for Otrudalr fulgte þofnardalr, Tovdal, Toj’dal, sæd- vanlig feilagtig skrevet Topdal, hvilken dal gjennemstrømmes af elven þo.fn eller Tovdalselv. — Nið (Nidelven) eller Arendalsvasdraget kommer ind fra NiZis- dalr i Þelamörk, gaar gjennem ‘:ímlið (Aamli i Nedenes), optager i vest en bielv fra Ge.fadalr (Gjevedal), danner indsjøen Niðarlögr (Nelaag), løber gjennem Fr-öðaland (Froland) og Øyastaðir (Øiestad) og falder ud ved Niðames (Nedenes) og Niðarös, ligeoverfor þruma (Tromø). Ældre navne var Helga-sund (Gamle Hellesund), Hornboruey med Homboru-sund (den nuværende Homborø med Homborsund), Hes:junes eller Es:junes med tilliggende Es:juneseyjar (Hesnes og Hesnesøer) ved indløbet til Ejǫrðr (Fjære). Østenfor Nið fulgte elven fra Vigár (Vegaarsvatn) med bygden Vigársheiðr (Vegaars- heien). og fra Vis-idalr eller Gæ”iksstaðir (Gjerstad) kom Gjerstadelven. Udenfor Niðarós laa þruma (Tromø), der var adskilt fra fast- landet ved þrumusund, og længer ud laa de smaa þrymlingar. I Flosta nævnes pynten Flöstrga-fl. Ved Askey (Askerø) nævnes Askeyjarsund. Limgarðsslða er flere steder i sagaerne brugt som navn paa en kyststrækning, skriver Rygh, og som liggende paa denne kyst nævnes Portyrja (Porter vestenfor Kragerø) og Askegjarsund, der utvilsomt maa søges ved Askerøen i Dybvaag sogn. Det har i senere tid almindelig været forudsat, at det første led i navnet, Limgarðr, er det nuværende Lyngør, en øgruppe i Dybvaag. Kyststrækningen er altsaa benævnt efter denne gruppe og Limgarðr dens navne oprindelige form; navnet er følgelig ikke (som forudsat ved den sædvanlige Skrivemaade «Lyngøer») sam- mensat med ey (ø). Navnet udtales nu Lynger, med aaben lyd af y og kort, tonløs vokal i anden stavelse. Sproglig kan vistnok intet indvendes mod muligheden af en overgang fra mg til ng og af den sidste stavelses stærke forkortelse. Sagahaandskrifterne giver navnet i stærkt varierende form; ved siden af Limgarðs- findes ogsaa Lymgarðs-, Lungarðs-, Lungbarðs-. Haandskrifttradi- tionen synes at tale stærkest for Limgarðs— som den rette form.
