BELIGGENHED, INI)DELIN’G 0G (iR1ZENDSER. 19 som har indbefattet ialfald Herefoss og Mykland, da Frystad, Frigstad ligger i Mykland. Setesdalen bestod af Valle thinglag, Byglan(l thinglag og E1ye thinglag, men om disse thing1ag var Skibreder, vides ikke. Af de elve, der har sine kilder i Rábyggjalög, er i beskri- velsen af Lister og Mandals amt nævnt Stra, Sireaaen eller aaen Sire, der gaar gjennem Strudalr, Siredalen; videre Hvin, Kvina, der gaar gjennem Hø-inir, Kviuesdal. Ogsaa Mandalselven, Mörn, der gaar gjennem Mandalen, hvis gamle navn sandsynligvis var .lIamardalr, har sine kilder i Rábyggjalög. Det vestligste store dalføre i Nedenes amt, Setesdalen, kaldtes i ældre tid Setr eller Sæfr i den øvre del, medens den nedre del hed Otrudalr. Særlig Valle med Bykle herreder var det, som kaldtes Setr. Om betydningen Setr og Sætr oplyser (). Rygh.— setr n. (gen. setrs, dat. setri, flt. i gaardnavne setrar f.) be- tyder i de fleste tilfælde i gaar-dnavne vist-nok: opholdssted, bo- sted (sted, hvor man sidder, af siUa, sidde). Forskjelligt derfra, ikke blot i betydning, men ogsaa i sproglig form, er et af samme stamme dannet ord sætr (i det gamle sprog ligeledes intetkjøns- ord, men nu for det meste hunkjønsord), sæter. i den endnu vel kjendte betydning af sted i udmark eller i fjeldet, hvor man holder kvæget om sommeren. Disse ord kan forøvrigt ikke altid let skilles fra hinanden i navne; de af det sidste kommende er vistnok for den største del af gjennemsnitlig senere oprindelse. Første gang Setesdalen nævnes i ældre skrifter, er, saavidt vides, i Magnus Lagabøters lov eller den yngre Gulathingslov, kap. I § 2. Det heder der, at der fra Egðafylki skal komme 12 uævnder mænd, «af Sættre 3 menn, or Otrodale 4 menn». Efter dette synes Setesdalen, eftersom den har særskilte nævndermænd for sig, i den tid (1263—128O) ikke at have været medregnet i Egðafylki, og den øvre del af dalen kaldtes Setr eller Sætr og den nedre del 0trudalr eller Otrodalr. I diplomer fra det 15de og l6de aarhundrede forekommer Setr som navn paa Valle præstegjeld i forskjellige former, Sæm-e, Sætre, Sætter, Sæther, Seethre og Settre. Formen Sætes(lal forekommer imidlertid allerede i det ældste diplom af 14Ol om gaarden Brokke, Brekka i Hyl1estad; det heder i «Diplomatarium Norvegicum» (bind I, pag. 416) om gaarden Brekka, at den ligger «i Sætesdal i Hylistadha sokn». Setesdalen skrives nu sædvanlig Sætersdalen, undertiden Sæter- dalen, undertiden Sætesdalen, undertiden SetPisdalen. Setesdalen synes nærmest at være den form, som svarer til udtalen. Naar Setr er Valle præstegjeld eller den egentlige Setesdal, saa bliver 0trudalr resten af Otti-as dal, det vil vel nærmest
