“ FISKERlER. 307 Fjeldørret (salmo erio;Z:) er almindelig og gjenstand for et ikke uvigtigt fiskeri. ’ .4al (anguilla av-ulgar1L9) er almindelig udbredt undtagen i nogle af de øverste herreder i Setesdalen. Abbor (perCa jiuviatilis) kaldes paa denne kant af landet dels tryfe dels skjæbba, og den har adskillig udbredelse. Røyr (salmo alpinus) har nogen udbredelse i amtet. Gjedden (Pso;)C l’tl(?I:2t8) har nogen udbredelse inden Nedenes fogderis lavere egne. Tin(“a nulgaris er indført i parken ved Nes jernværk fra Dan- mark for længere tid tilbage og opnaar der en betydelig størrelse. WKaɔpen ((—yprinus (“aɔ7)eo) blev ogsaa indført til Nes jernværk samtidig men er nu forlængst forsvunden. I Nidelven gaar laksen op til Rygenefoss, og enkelte slipper op forbi denne, saa at en enkelt laks kan naa op til Bøilefoss, men denne standser den. I Tovdalselven slipper enkelte laks op forbi Buenfoss, og der er nu og da laks i Herefossvatn, men Herefoss standser laksen. I Ottra standses laksen af Vigelandsfossen i Vennesla herred, saa at ingen laks i ()ttra kan naa op i de dele af Ottras ned- slagsdistrikt, som hører til Nedenes amt. De ovennævnte fiske har en noget forskjellig udbredelse. Ørreten er den aller almindeligste ferskVandsfisk, den forekommer i alle amtets herreder og er den ferskvandsfisk, som uden sammenligning er gjenstand for det betydeligste fiskeri. Somme steder adskiller man mellem ørret, aure og blike, saaledes i Bygla-ndsfjord, skjønt det er samme art. Skjæbba eller abboren har stor udbredelse i Nedenes amt. Den synes at mangle i de allerøverste dele af Setesdalen i Valle og Bykle. I Bygland forekommer endnu abbor i nogle smaavande paa Vestheien sydligst i herredet, og Gjellebøl angiver ogsaa aal som forekommende i Aar-dal sogn i Bygland. Aalen forekommer i alle amtets herreder undtagen i de øverste herreder i Setesdalen. Der kunde nok flskes mere a-al. Aalen for-planter sig kun i saltvand, og dens udbredelse i ferskvand er derfor indskrænket til de vande og de elve, som den kan komme op i fra sjøen. Høie fosser og dæmninger er hindringer for dens vandring. Mindre fosser kan aaleyngelen passere. En enkelt større fos hindrer ikke ganske dens opgang, men for hver fos svinder antallet af aaleyngel ind, indtil vasdraget længst oppe kan være ganske tomt for aal. Det er de nærmest kysten liggende vande, hvori aalen helst forekommer . Mens yngelen vandrer op fra havet, vandrer de forplant-
