den være meget stedbundet, og lange vandringer kan derfor ikke finde sted.
Dannevig mener at have iagttaget i sine saltvandsbassinen at torskens farve holder sig konstant endog i flere aar, saavel den røde, som den graa.
Han gjør dog opmærksom paa, at sagen kunde undersøges ved at skaffe sig en lys, graa dybtorsk samt en rød tarv-torsk, og ved at forvandle den førstnævntes farve til rød og den sidstes til graa. Dette forsøg er gjort af dr. Petersen.
I Storebelt var rig adgang paa stærkt rød torsk ved Refsnes ude paa algebunden, og derfra toges 25de mai 1900 endel af disse røde torsk ombord og førtes levende til Korshavn ved Fyens hoved. En halv snes stykker udsattes i en lukket torskeruse paa graalig tangbund. De overlodes til sig selv indtil den 1ste juni. Da rusen toges op, efter 6 dages forløb, var alle torskene graa, saa at ingen, der ikke havde seet dem før, vilde have bemærket noget særligt ved deres farve. Paa læberandene og finnerne havde nogle endnu en svag rød tone, som ogsaa tilsidst ganske vilde have tabt sig; thi forsøget blev senere gjentaget i dammene paa den biologiske station, og der gik rød torsk i endnu længere tid, og tilsidst forsvandt ethvert rødt skjær fra den. Det vilde have gaaet ligesaa godt at gjøre en graa torsk rød, ved at flytte den hen paa rød bund; men dels er dette ikke saa let at udføre, da den røde bund kun træffes pletvis paa dybere og strømrigere steder, saa anbringelsen af en ruse ikke der er saa let.
Denne slags farveforandringer hos fisk er der ofte leilighed til at se, og de er lette at forstaa, naar hudens egenskaber kjendes.
De røde, gule og sorte farveceller er altid tilstede, og farveforandringerne beror paa, om cellerne er mere eller mindre sammentrukne. De kan sammentrækkes til ganske smaa runde prikker, og den tilsvarende farve forsvinder derved næsten, især naar samtidig en anden farves celler har udskudt sine udløbere over et forholdsvis stort areal. Dette kan efter dr. Joh. Pedersen sees med stærk lupe paa enhver torsk.
Naar Arendals formandskab og repræsentantskab og erfarne fiskere mener af torskens farve at kunne slutte, at den stammer fra Flødevigens torsk, saa kan dette argument ved hjælp af farven ikke tillægges større vægt, end om man af vinterens hvide ryper vilde slutte, at de stammede fra en egen varietet, forskjellig fra ryperne i sommerdragt.
Ferskvandsfiske. Følgende ferskvandsfiske findes i amtet foruden laks og aal:
