Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/291

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

278 M—:1)ENEs A1s1T. sommerens løb. I enkelte aar forekommer de endnu talrigere end almindelig, kuldene følger raskere paa hinanden og tæller ogsaa flere individer end normalt. Efter saadanne «yngleaar» foretager de, mest de yngre indi- vider, sine bekjendte vandringer fra fjeldene og ned i dalførerne, de drager stadig videre, indtil de paa en eller anden maade gaar tilgrunde. Ofte er de under disse vandringer naaet helt ud til havet. Fra Nedenes amt er der endel spredte angivelser om saadanne vandreaar helt fra det jl8de aarhundrede Saaledes nævnes der fra 1774 om en masseoptræden af lemæn i Setes- dalen, og fra 178O—8l berettes der om lemænvandringer, som har udstrakt sig over hele Kristiansand stift. I det 19de aar- hundrede har der ogsaa været endel lemænaar i Nedenes an1t, saaledes i l833—34, 1862—64 og 1875. Ogsaa den anden lemænart, skoglemænen (lemm-us sChistiColo1j, findes vistnok i amtet. Den er betydelig mindre end sin slægt- ning, er skifergraa af farve med en stor, rustrød flek paa den bagre del af ryggen. Skoglemænene opholder sig i modsætning til foregaaende art i naaleskogene. Om dagen skjuler de sig godt blandt løv og mos, og først naar skumringen indtræder, kommer de frem fra sine gjemmesteder. Heraf kommer det, at man saa sjelden har anledning til at iagttage dette lille dyr. Ogsaa Skoglemænene formerer sig i visse aar stærkere end ellers for derefter at begive sig paa vandring. Men deres van- dringer udstrækker sig ikke over større arealer, men er indskrænket til de aller nærmeste omgivelser. Rotteslægten er i amtet repræsenteret ved flere arter. Her skal kun nævnes jordrotten, vonden, ogsaa kaldt muldvarp (arvirola amphibius), som holder til paa græsmarker, hvor det er lidt fugtigt. Bæl?Cr(’fl (Castor jiber) er mere udbredt i Nedenes amt end i noget andet amt. Dens udbredelse i amtet er nøie studeret af professor R Collett, og hvad nedenfor meddeles er en forkortet gjengivelse af hans arbeide «Bæveren i Norge, dens udbredelse og levemaade», l896. Siden Collett skrev, har imidlertid bæveren indfundet sig ogsaa i Gje1—stad herred. Omtrent l km. vei fra gaarden .4usland i Gjerstad findes nemlig i den saakaldte Svinehøl en hel del bæver eller bjor, som den her kaldes De slog sig tilro der for ca. 4 aar siden eller omkring 1899 og har siden den tid formeret sig, saa at der nu findes 6 a 8 stykker, der har opbygget 3, paa det 4de hus. I Vegaarselvens øvre løb var bæverne endnu omkring 1880