Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/289

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

276 NEDENES AMT. Gjc“llc-bal Skriver: «IÏra disse hollandske Fuglefængere fore- give Bønder-ne, at den saakaldte Radesyge er her indbragt, som ikke alene for nogle Aaringer siden grasserede saa stærkt her, at en Landphysieus blev opsendt for at lægge mangfoldige i Kur, men og endnu besværer mange.» Udferselen af falke ansaaes for vigtig. Cl.a1nmet spage og falke11 graa staar høit opSkrevet i Norges Skraa» heder det i et gammelt“rim. «Lammet spage» er en af folkesprogets benævnelser eller omskrivninger for sælhunden. Til jagt afrettedes ikke alene den egentlige falk (val-r, geir- valæý, men ogsaa andre fugle, som benævnes underet l1aukar eller l1øge. Ogsaa kvinder synes i Norge at have drevet denne sport med jagtfalke tidlig. Olav Trygvessøns søster Astrid havde ialfald en heg, som Olav plukkede fjærene af for at vise hende, hvor vred han var, da hun ikke syntes, at giftet med Erling Skjalgssøn var godt nok for hende som kongsdatter; men da gav Astrid sig. GÏjellebøl beskriver falkefangsten saaledes: «Fangsten bestaaer derudi: de opbygge sig nogle Hytter paa de store Heder, hvorudi de opholde sig for at iagttage Falkens Ankomst. For at lokke Falken til sig ere de forsynede med nogle Duer, som de have bragt med sig. Desforuden have de og en liden Fugl, som kaldes Varspikke, hvilken de sætte i et lidet Buur paa Jorden. Saasnart som denne liden Fug1 mærker Fal- kens Ankomst og begynder at flagre med Vingerne, søgende at forstikke sig, mærker Fuglefængeren, at Fa-lken er nær, og derfor ophisser en Due paa en Stang. Men saasnart som Falken vil give Duen et Slag„ trækker han Duen væk, og drager et Garn, som han har forfærdiget paa en anden Stang, over Falken, og saaledes fanger ham. Naar de ere fangne, blindes de paa Øjnene, samt bindes paa en Grind, og det saa langt fra l1inanden, at de ikke kan beskadige hinanden; thi saasnart de komme hinanden for nær, rive de hinanden ihjel. Disse Falke holdes af Fugle- fængerne meget kostbare, og taxeres fra 20 til 3O Rd., nemlig alt eftersom de ere unge eller gamle til. Deres Føde er kostbar; thi de bliver ikke alene bespisede daglig med ferskt smaahakket Kjo(l, men kunne og æde en utrolig Mængde af sammen S(el— og ZIOf(Z(?7lO—S“(’.]‘?l]l(j-S’t(’II har været drevet fra Arendal af 2 og 3 fartøier, men den har kun givet tarveligt udbytte i l89(i-—-l900, og nogen udvikling af denne bedrift er der ikke tegn til.