1)YRE1.1v os .1AGT. 275 Fangsten af de roo.fugle, for hvis udryddelse der betales præmie, sees af tabellen (pag. 270). Ørne og hønsehøge synes efter statistiken i det hele ikke at være i aftagende, og for de andre rovfugles vedkommende er det vanskeligt at have nogen mening derom, da de aar, stati- stiken omfatter, er for faa. Fangsten af jag(falke (falCo gyrj’alCo) dreves tidligere i Setes- dalen, og endnu omkring 1780, da Gjellebøl skrev, kom der hol- lændere paa falkefangst til Bykle, navnlig til gaarden Breivik. Fangsten foregik paa høifje1det. Falkenes indfangning og afretning foretoges saagodtsom udelukkende af fremmede, da falke- jagten forlængst var gaaet af brug hertillands. Falkejagten dreves paa den maade, at den afrettWede fa1k (eller høgN, som jægeren førte med sig, blev sluppet løs for at gribe en fugl eller et mindre pattedyr. Udbyttet var aldrig syn- derlig stort, men det var en idræt, der oftest foregik til hest i vildt ridt. Falkejagten var mest en fornøielse for fyrsterne, adelen og den høiere geistlighed, og vi finder ogsaa spor til, at den i sin tid har været kjendt og øvet i Norge. De jagtfalke, som fangedes paa høifjeldet, var g(“irj’alkm (tal1—o peregrinus), og indfangningen foregik paa de saakaldte falke- leier. I det 16de og l7de aarhundrede nævnes som falkeleier nogle egne af Nedenes len, Telemarken, Har-dangervidden og Dovrefjeld; i det 18de aarhundrede fangedes falke paa fjeldet mellem Tydalen og Røros, i Opdal under Dovrefjeld og paa Lister; i l774 fandtes der saaledes l8 hytter paa de tre anførte steder. Lovgivningen bestemte, at falke og høge, som bygger reder, skulde tilhøre jorddrotten, der dog skulde tilbyde kongen dem, før han solgte dem til andre; men den dansk-norske konge til- egnede sig retten til at forpagte fangsten bort til udlændinger mod en afgift til den kongelige kasse. Fra aaret l56O er der en række privilegiebreve for falke- fængere i fremmede fyrsters tjeneste. Afgiften udgjorde i slut- ningen af det 17de aarhundrede endnu 5O0 rigsda]er, i den sidste halvdel af det 18de aarhundrede kun 20—3O daler. Fangsten var undergivet regjeringens kontrol og var ophørt omkring l79O. Falkene var kostbare De dresserede falke, som i middel- alderen blev sendt fra Liibeck til Aleksandria, kostede 28 guld- gylden stykket,P vistnok en enorm pris“i hin tid. Den engelske konge Johan uden land overlod i 1203 et større jordegods til en mand ved navn Brian de Therefel(l, mod at han aarlig skulde sende en norsk høg til den engelske konge (.4le:rander Bugge: Handelen mellem England og Norge). Efterkommere af en hollandsk falkefænger, løitnant Carolus Kinl-ing, lever fremdeles i Valle sogn.
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/288
Utseende