SkoG. 253 aar fremad, paa den ene side til skogeiernes forar1nelse og paa den anden side til skogenes totale ødelæggelse. Mej(lell giver en kort beskrivelse over den daværende flødning iNidelven, om hvilken han siger, at Arendals trælasthandlere vistnok vil betegne den som uefterrettelig. Om armamm(“lsPs— og hugsttidm siger han, at det har været skik i Østlandets skogegne, at tømmeret kun annammes én gang om aaret, umiddelbart før flødningen, ved elvebredden og ikke ved stubben i skogen. I Arendals vasdrag holder man fast paa den uskik, at tøm- meret mærkes i skogen, bønderne, fordi det var bekvemt, og skogeierne, fordi det ikke kom dem an paa, om nogle tylvter tømmer mere eller mindre, der ingen værdi havde, blev liggende til unytte. I det arendalske opland gik det saaledes til, at hver kjøb- mand sendte op en mand som mærker, om sommeren, efterat vaa1—flommen var forbi, og om høsten, efterat høstflommen var en(lt, for at slaa øksen paa det fælde-de tømmer; der blev ofte ikke tale om priserne, men blot om at modtage paa kjøbmændenes egen akkord, som det kaldtes. .Flødehusbonden modtog senere tømmeret ved elven og holdt et slags regning over, at tallet svaredes; men dette dobbelte arendalske bogholderi bragtes til ba- lance paa mange slags maader, hvilket viste sig ved gjenliggende hele og afbuttede tømmerstokke i skogene. Det tømmer, der var hugget før St. Hanstid, mærkedes og kjørtes frem paa sommerfør(?t, og det, som tilvirkedes efter St. Hanstid og mærkedes om høsten, slæbtes ogsaa hyppigst frem paa bar mark, og alt blev saaledes liggende ul11nnet omtrent 1 aar over i-skogen og tabte derved mange procent i værdi. Bønderne var kommet i den vane, dels af skjødesløshed, dels fordi det sommerhugne tømmer var lettere at haandtere, og kjøbmændene føiede dem i denne uskik, fordi de trods varens forværrede beskaffenhed dog stod sig godt paa hande1en, og fordi de saa, at det sommervirkede materiale hyppig sank, og af den grund indbildte sig, at det høsthugne vilde være endnu mere udsat derfor. Sagen var den, at der nødvendig- vis maatte gaa en hel del tømmer ti1bunds, naar flødningen varede saa mange aar som her. For .flødningen i tverelvene var der i faa eller ingen af Nid- elvens bielve udrettet noget for at paaskynde lastens fremførsel, uagtet driften i regelen gik misligt, fordi man ikke havde villet give penge ud paa elveforbedringer, og fordi elven overfyldtes med last. Karlsaaen i Aamli er i sig selv en ikke saa slet elv, men den var til enhver tid fuld af last, som aldrig kunde komme frem; hundreder af tylvter tømmer blev staaende fast i fosser
