s1(oG. 251 Dette har sin rod og forklaring deri, at løvskog og beite sæ(lvansmæssig altid følger gaardene og regnes med til disses uundværlige herligheder (lmmende, som vore forfædre kaldte det). I Vinje skal det have hændt, at en mand eiede granen og en anden furuen; men ingen af dem vilde hugge i sin skog; erfaring lærte, at medeierens træsort kom op igjen: huggedes grau, kom der furu istedet, og omvendt. Ved at hugge sin egen skog vilde man saaledes forøge medeierens andel. Bønderne gaar ud fra, at skogens eier ikke eier skogbu11den, men kun dennes produkt, og dettes art betinger eiendomsrettens omfang. Skogloven af 1863 § lå bestemmer imidlertid, at skog- grunden og de træer, der vokser paa denne, maa ikke adskillesi særskilte eiendomsgjenstande. I Lille Tovdal havde flere skog- eiere bortsolgt til skogspekulanter skog og skogbund med for- behold af beiteret; men de var i uvished om, hvem der skulde betragtes som «grundeier», og specielt hvem der havde jagtretten i disse strækninger. Skoglovens løsning af spørgs1naalet, om hvem der eier skog- grunden, betegner et brud med en nedarvet restopfatning i de bygder, hvor ældgamle skogretsforhold endnu bestaar. Skogen er ofte delt i teiger mellem en gaards opsiddere, medens skogbunden er fælles havnegang for den hele gaard I Setesdalen kaldes en havnegang i skog for buskog. Den, som har beitesretten, siges derfor at «eiga buskogen», hvilket vel at mærke ikke medfører nogen eiendomsret til «skogen», hverken furu-, gran— eller løvtræer. «Buskogeieren» har kun beitesret. I Setesdalen var det den herskende opfatning, at skogeier og buskogeier eiede grunden «ihop». Spørgsmaalet blev aktuelt, der hvor der er feldspatbrud, og feldspaten antages at eies af skogeier og buskogeier i fællesskab. I Vegusdal fandtes feldspatgange i en strækning, hvor en eiede gi-anen, en anden løvskogen, en tredje beite, og det ordne- des slig, at hver af disse tre skulde eie en tredjedel i feld- spaten. Oprindelig har al udmark været brugt i fællesskab og eiet i fællesskab. Da skogen begyndte at faa værdi, skiftede brugerne den i teiger, som blev tillagt de enkelte brug. Derimod var det upraktisk at udskifte havnegangen, og den blev derfor liggende i sambrug. Udskiftniug af skogen var kun en udskiftning af brugsretten til skogprodukterne, ikke af eieudomsretten til den skogprodu- cerende grund. Den blev liggende i sameie, og hvad der findes igrunden, udenfor det udskiftede, det eier indehaverne af de forskjellige brugsrettigheder i fællesskab.
