25O “ NEI)ENEs AMT. Vestre Moland, Landvig, Fjære, Øiestad, Hisø, Tromø, Dybvaag, Søndeled, Valle, Bygland, Hornnes, Evje, Vegusdal, Myk1and, Herefoss og Aamli. Amtsthinget i 1896 besluttede, at Vedtægter kun skulde istandbringes for Tromø herred. En privat planteskole, som aarlig skal levere op til 1O0 000 skogplanter, er anlagt ved Grimstad. Skogrettigheder. Om skogrettigheder i Nedenes amt har pro- fessor A. Taranger meddelt endel oplysninger: I en betænkning af 1803 heder det om det norske jord- og skogfællesskab ved overgangen til det 19de aarhundrede. «I skog og udmark er fællesskab almindeligt, ikke alene mellem opsiddere paa en gaard, men ogsaa mellem flere gaarde og bygder. Fælles baade i henseende til havning og hugst.— snart saaledes, at en eier skogen, en anden“græsningen, snart saaledes i hugsten, at den, som eier ïZ4 i gaarden, faar hvert 4de træ (Bratsberg), snart saa, at alle har lige ret til at hugge snart overalt i skogen, snart paa enkelte steder, især i de øverste fjeldegne. I Nordre Bergenhus eier en et slags træer i skogen, saasom løvskogen, en anden naaleskogen. Der gives endog det sted, hvor der siges, at en eier træet, en anden grenene, nemlig ret til løvet til kreaturernes føde.» Disse ældgamle forhold er nu for en stor del forsvundne ved udskiftning, men bestaar endnu i Øvre Telemarken, Gjeve- dal, Setesdalen og i Vegaarsheien. Navnlig er særeiendomsret til løvskog og til barskog hyppig. Dette særeie til løvskogen har sin grund i dens betydning som kreaturfoder. Navnlig benyttes aspeløv til kjørene og birkeløv til sauerne. I de øvre fjeldbygder har denne løvning givet løvskogen dens stempel: en kort liden stamme med et afstumpet forvirret grensystem. Særlig ungskogen benyttes til løvning. Hvor løvskogen ligger i sameie, synes det at have været regel, at hver bruger skulde «lauve» efter skylden. Denne regel var nok vanskelig at følge og endda vanskeligere at paase overholdt. «Kvar lauve, so hararst han kan», bemærkede en gammel kone i Gjevedal. For at undgaa sameiets ubehagelig- heder har derfor bønderne ved indbyrdes overenskomst skiftet løvskogen. Ved et saadant skifte kan det hænde, at den ene lodeiers løvskog kan komme til at ligge i en anden lodeiers bar- skog. Dette forekom ialfald paa en gaard i Setesdalen. Lex-skogen opfattes som tilhørende gaardene, saa at det har hændt i Valle, at en mand, som har solgt al sin skog, har staaet i den formening, at løvskog-en ikke var indbefattet heri.
