248 NEDENIå2S AMT. I de lavere dele af amtet, der ligger lunt til, er gjenvæksten overmaade frodig, og skogen kommer villig igjen. Herfra und- tages dog de strækninger, som ligger aller yderst mod havet. Væksterligheden hos furuen paa furumoerne langs elvene er ogsaa god, men saa aftager denne med høiden over havet, indtil der paa det tungt forvitrelige gneis— og granitfjeld bliver glissen skog, der da tilslut forsvinder ved skoggrændsen, som tidligere er an- givet for nogle træsorter. Det ser klart efter det, som er sagt i det foregaaende, at skog- driften i amtet har undergaaet store forandringer i den sidste menneskealder; tidligere lagde man an paa at fremelske skog med store dimensioner til brug ved skibsbygningen, følgelig maatte omløbstiden blive lang, og de smaa dimensioner blev daarlig betalt Nu efterat man ved træsliberierne ogsaa faar de smaa træer betalt, og efterat bygningen af træskibe næsten er ophørt, bliver omløbstiden kortere og følgelig dimensionerne mindre. Imod denne anvendelse af skogen kan der paa de steder, hvor reproduktionen er livlig, og hvor skogen kommer villig igjen, ikke med grund reises anker, thi det vil i længden være den fordelagtigste udnyttelse af skogen. Nærmest havet er der ofte nøgent fjeld, og flere af kyst- herrederne maa kjøbe bygningstømmer og delvis ogsaa brændeved fra andre af amtets herreder. I de ældste tider har der i Setesdalen været store skoge og svære træer. I gamle huse findes undertiden stokke, som er 1 m. i diameter. Skogen blev i ældre tid ikke meget agtet, de bedste skogs solgtes til kjøbmændene for en ringe ting, undertiden for nogle matter tobak. Da skogene kom i pris, og bønderne mærkede, hvilke fordele de kunde have af samme, blev de mindre og tyn- dere ved den idelige udhugning, saa at man paa Gýellebøls tid ikke var istand til at finde et eneste træ saa stort som et af de træer, hvoraf der i ældre dage almindeligst byggedes huse. I de øde udmarker var der enkelte træer af betydelig størrelse; men disse kunde ikke komme til nytte, da transporten var for lang og besværlig Den tømmerlast, som huggedes, var bjælker og det egentlige tømmer. Bjælkerne fladhuggedes og holdt almindelig 9 alen i længde og l2 tommer i toppen. Tømmeret blev ikke fladhugget, men var rundt og holdt 6 alen i længde og l2 tommer i toppen. Alt hvad der var herunder, blev enten undermaals og betaltes kun med det halve, eller det blev vrag. Prisen paa en tylvt bjælker var almindelig fra 2 til 4 rdr.; derimod paa en tylvt tommer fra l til 2 rdr. Af et træ fik de ofte to bjælker og en tommerstok. Af smaalast, som de saa kaldte ku1ters og jufferter
