228 . NEnENEs AMT. blive rigere paa arter, men den vil delvis eller helt skifte karakter. Plantevæksten ved skogmyrerne og i tjernene skal omtales i et senere afsnit. ‘ Naaleskogene har paa heldende klippefuldt terræn, hvor den er mere glissen, ofte en noget rigere flora. Her vil man gjerne finde endel større bregnearter, som einstape (pteris agui- lina), ormetelg (polysti(—ham jil:§x masj, skogburkne (a-s“plenium “flli.r .femina), broddtelg (polysti(rhu-m spinulosum), endel lavere arter, som polypodium dryopteris og phegopteris, den fine sfðørlok ((—ystopt(“mLs- fragilvL9) og andre. Af andre planter, som gjerne findes paa denne slags lokalitet, kan nævnes j’rytle (lnZula pilosa), gnllris (solidago virgaurea), jonsokkolle eller gjætargut (ajuga.pyramidal12s), mai-imjelde (melampyrum) og flere. En speciel omtale fortjener ogsaa den vegetation, som gjerne findes langs bækkefarene. Her er almindelig naaleskogen stærkt opblandet og ofte endog helt fortrængt af løvtræer, især graaor (alnus in(ana) eller i lavere egne af svartoren (alnus glutinosa), ligesom ogsaa gjerne nogle pil-arter (salices) pleier at trives her. Sammen med løvtræerne og i ly af dem staar i almindelighed endel urter, saaledes flere høie bregner, mjødurten (9piræa ulmaria), stor- klokke eller gaupla ((—ampanula latij“oliaj med store, lyseblaa blomster- klokker i rig samling, den slyngende søtvider (solanum dulcamaraj, hvis violette blomster er meget lige potetplantens, kun langt mindre end disse; fremdeles kan man her finde baldrian famle- riana), —fredløs (lysimaChia vulgarvLs) og den beslægtede guld(Iusk (naumburgia thyrsifloraj, begge med gule b1omster. Foruden de nu nævnte, som alle er høie vækster, er ogsaa nogle lavere almin- delige langs bækkeløbene. Saaledes er der om fora“aret et vakkert blomsterflor fra vaarkaalens (flCaria ranun(“uloides) tætte dække; her staar ogsaa m-aiguld (Chrysosplenimn alternij’olium), guld-S—Oernen (aagea lutea) og hovsoleien eller b(ekkeblom (Caltha palustr“is), hvilken sidste ofte hænger saa langt udover bredden, at den vædes af bækkeskvulpet, altsammen planter som blomstrer, før krattet har faaet løvværket udviklet. I udkanten af skogen kommer der mere lys til, og derfor vil vegetationen her gjerne blive betydelig rigere end dybere inde i skogen. Lige i skogbrynet vil man ofte se krat af bringebær (rubns idæus); her staar i almindelighed ogsaa endel æble-r og liUekonval eller gjeitskyrpa (Convallaria lll((j(ll*íS). Af de faa sjeldnere planter, som er fundet i skogene i Nedenes amt, kan nævnes nogle orkidéer som kryphuvendel (good- yera repens) med grønhvide, uanselige blomster, koralrod (k?oral- lorhiZa innata), som har faaet sit navn af den korallignende rod- stok; den sidste findes helt op i Bykle. I nærheden af Tvede-
