V1EKSTLIVET. 22 Y pisij’orm12s), er fundet i en ur ved Søndeledfjorden. En anden, ligeledes meget sjelden plante, en nær slægtning af den ovenfor nævnte myske, asperula tinctoria, uanseligere end denne og uden duft, er fundet ved Lyngør. Vækstlivet i skogene. I de tætte og ublandede skoge, hvad enten disse dannes af bartræer eller løvtræer, er der her i amtet som ellers en ensformig og fattig bundvegetation. Især den ublandede ekeskog, der findes i amtets laveste dele, er saa tæt, at den kvæler vegetationen i bunden. Tidlig om vaaren, før træernes løvværk er sprunget ud, kan der dog være nogen vegetation at se, lyset faar nemlig da mere uhindret adgang til skogbunden og lokker frem et ofte rigt flor af hvidveis, blaaveis, violer og andre tidlig blomstrende urter. Dersom eken er opblandet med andre træer, bliver bunden gjerne ikke saa mørk, og der kan da trives en god del planter her, blandt andre endel af de før nævnte boreale arter. I de mørke gram-koge er der ogsaa en meget fattig bund- vegetation. Staar granerne rigtig tæt, kan bunden være aldeles negen; er skogen lidt mere aaben, er der gjerne endel moser, som hypnum-, polytrichum-arter og andre, der ofte kan dække bunden helt. Blandt mosen kan der ogsaa være nogle andre planter, som kraake(fot (lyCopodium annot“inum, clavatum og selago), blaabær (vaC(—inium myrtillus), den lille skogs(jerne (trientalis europæa), bittekonval (majanthemum bi-folium), en liden orkidé med ubetydelige, grønlige blomster, l12s-tera cor(lata, øøkesyren (oxalis a(“etosella), nogle vintergrøn-arter (pyrola se(runda, rotundij’olia og minor-), samt naar1Ls“le- grus ( linnea borealis) med fine krybende stængler og 2 vellugtende, lyserøde blomsterk1okker paa samme skaft. Den sidste plante er dog i almindelighed sjeldnere ved kysten, men findes i mængder paa Tromøen. Den overveiende del af amtets skoge er furu-S—kog. Denne er gjennemgaaende mere aaben og byder for saa vidt bedre lys- betingelser for bundvegetationen. Dog er floraen i amtets furu- skoge som aller oftest baade artsfattig og triviel. Især er dette tilfældet med sandmoerne, som især i Setesdalen har en betydelig udstrækning Her dannes bundvegetationen fornemmelig af nogle lavarter, eller af lyng— og risvækster, især røslyng (CallZma vulgaris), tyttebær (vae(:in‘ium vitis idæa), melbær (arCtostaphylos uva ursi), krækling (empetrum nigrum), noget enVer, endel birke-buske, rogn, græsarter, tepperod (potentilla tormentilla) og ganske faa andre. Paa lidt fugtige skogenge vil&der gjerne være en betydelig rigere flora end i selve skogen; bliver fugtigheden meget stor, som f. eks. paa myrer og ved tjern, vil vegetationen ikke alene
