Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/227

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

2 l 4 NEDENI—2S AMT. I gamle dage og helt til i mands minde brugte man i bryl- luper at slaa disse døre igjen med den mest mulige kraft, hvilket kaldtes «at smedde huro for bruro», det er smelde dørene for brudene. Denne smelden var en æresbevisning og tillige middel til at bortskræmme «vetter», som maatte have ondt i sinde mod brudeparret. I krogene paa begge sider af døren staar to senge, der bestaar af kun to sider, da stuens vægge umiddelbart danner de andre to. De er som oftest i kanterne prydede med udskjæringer eller krot. ’ I midten af stuen er gi-uen eller aren, der er opsat af sten og paafyldt jord. I enden mod døren er opreist en stenhelle. Paa den mod- satte ende er en liden lav bænk. Ved de to andre sider staar to bænke, hvoraf den ene har rygstød og kaldes gamlestustolen, den anden er en lang krak. Stolen er undertiden forsiret med udskjæringer. Bagenfor stolen og helst paa den side, som vender ud mod gaarden, staar ved enden af sengen et skab med to afdelinger. Ved siden af skabet begynder en lang bænk, der fortsætter rundt til henimod sengen paa den modsatte side. Fra skabet og til tvervæggen er høisædet. Disse bænke er faste til Væggen og kaldes padden. Langs med bænken staar tversover stuen et langt bord omtrent 1ïZ4 alen bredt. Det ligger paa to stokke, der er lagt over en lang krak, bordfoden. Foran bordet staar en lang krak. Nær aren er der en lodretStaaende bjælke, hvortil der i ret Vinkel er fæstet en anden bjælke, som kan svinges indover eller væk fra aren, og i bjælken hænger skjerdingen eller skorer eller jernkjættinger med kroge, hvori gryder og kjedler kan hænges over ilden. Denne bjælke er den før omtalte gjøja, som over aren gaar ud i bøining i form af en smal og lang hals og ender i et hoved. Gjøja eller jøya, som i Valle næsten lyder som gjya, kaldes i Evje gjeba, i Telemarke11 tildels gjægja og heder egentlig gjelgja og er den korte bjælke over aren; ordet kommer vistnok af galge. Brudgommen og alle føllingsfolkene huggede i den, og jo større fliser der gik ud, jo bedre lykke spaaedes brudeparret. Det skulde nok ogsaa være til skræmsel og advarsel for vetten. Ny-stum har den mandalske stueform med ildstedet i hjørnet mellem dørvæggen og høisædesvæggen, samt med Senge ved den bagre langvæg og mellem dem storskabet. Der er forsiringer paa sengenes og skabets snedkerarbeide.