BEBYGNING. 2I3 I arestuen er i almindelighed to sengesteder (kv-ilur), der er heftede til Væggen hver i sin krog, og et langt bord af en eneste bred og tyk planke med bænke (paxla) omkring og nogle krakker ved aren. Paa arestuens to sider har før i regelen været en svalgang. Arestuen bruges nu kun som sommerstue og ildhus. Omtrent i midten af det l8de aarhundrede begyndte man at udvide husbekvemmeligheden med tilbygning af en nystue
- “ystoga), der bestaar af et rum nede og et ovenpaa, der kaldes
skjeldtile, hvor ungdommen for det meste har sit natteleie. Skjeld- tile er ogsaa.benævnelse paa himlingen i nederste rum. Denne stue har speis (peisl, det er skorsten med laage eller spjeld, spjødd, oldnorsk speld, og et eller flere vinduer. Den er familiens vinterstue og har foruden peis i regelen ogsaa kakkelovn. E. Sundt mener, at de paa Gjellebøls tid ikke har havt det gjennemsigtige skjaa over ljoren, fordi Gjellebøl ikke nævner det. Sundt anfører: « Her hos Gjellebøl tales ikke om den gjennemsigtige skjaa, som vi forefandt i røgovnstuen som dæksel over ljoren. Men det vil først-aaes, at i arestuen kunde saadan skjaa ikke komme synderlig til nytte; thi om sommeren behøvedes intet dække, og om vin- teren, naar man for at holde det varmt i stuen om dagen maatte brænde paa aren uafladelig, maatte ljoren være aaben den hele tid og kunde alene lukkes for natten.» Som ovenfor omtalt nævner imidlertid Kalm allerede i l747, at der anvendes en ramme med en binde af komave i arestnen, saa de har nok havt skjaa, og Blom omtaler i 1896, at de tildels har ramme med skjaaskind, saa det har nok været i brug, om Gjellebøl ikke særlig nævner det. Den gamle arestue, røgstue eller gamlestue, som den nu kaldes, og den nye stue, nystuen, er nu ofte byggede ved siden af hver- andre, nystuen høiere end arestuen, og imellem begge er en gang eller forstue. Til venstre for denne ligger da arestuen og til høiere nystuen. Endnu i 178O—l8O0 levede folk baade sommer og vinter i gamlestuer, men i det 19de aarhundrede har de neppe været bestandige tilholdssteder. Røgstuerne er næsten firkantede og 5—6 alen til skraataget. Døren (hur kaldes den her, hvorimod selve aabningen kaldes dør) er masiv og gjort af brede tykke planker. Den har svære l:ængsler, der undertiden gaar næsten helt over døren og er for- sirede. Klinke eller laas bruges sjelden, men døren falder ind i en karm, der er saa trang, at den fuldkommen holder den fast. Paa begge sider er svære jernringe til at lukke den op igjen med.
