BI—3BYGNING. 209 nævnte aabning i taget. Af møbler i stuen var der ikke mange, man fandt ikke andre end to sengesteder, som var fæstede til væggen, hver i sin krog, samt et langt bord med bænke om- kring, hvilke kaldtes padder, og saa var der nogle trækrakker omkring aaren. Stuerne“ blev indvendig sorte som et tørkehus af den røg, som bestandig var i stuen; mange skurede og hvidskavede de 4 eller 5 nederste omvarv, hvor røgen ikke var saa tyk, som høiere op paa væggene. Ma-n kunde aldrig se solen istuen, men noget lys faldt gjennem hullet i taget; en saadan stue kunde aldrig være varm om vinteren, da døren altid maatte staa aaben, forat røgen kunde gaa fra stuen op gjennem aabningen i taget. Skjønt man havde en stor ild tændt og ved denne kunde brænde sig paa den ene side ved aren, hvor beboerne gjerne sad i en firkant, saa kunde man fryse paa den anden side og ikke holde sig varm, og den idelige røg var til besvær. Gjellebøl beretter, at de mest formuende havde i den sidste tid, det vil sige før l780, begyndt at bygge sig, foruden røg- stuer-, stuer med vinduer i og med loft ovenpaa og med skor- stene, som paa andre steder var brugelige; og nogle faa havde anskaffet sig kakkelovne. Disse saakaldte nystuer eller skorstens- stuer var meget smaa og brugtes kun om vinteren, da de var varmere. Alle gjæstebud maatte holdes i røghusene, da de var mest vante til dem, og da de nødig vilde frafalde sine forfædres skikke. Præsteboligerne og boliger for de andre faa fremmede var opbyggede paa saadan maade som paa andre steder i Norge brugeligt. Buret eller boden sattes gjerne ved siden af stuen. Dette var det eneste hus, som havde 2 etager; den øverste etage, som kaldtes loft. gik l alene længde udover den nederste paa alle sider og var altsaa meget videre end den første; det havde svaler rundt omkring af brædder; den nederste afdeling havde sjelden svaler. I den nederste etage forvaredes kornvarer og andre mad- varer: men i den øverste kister, sengklæder, gangklæder og andet tøi. W Til udhusene hørte laderne, hø— og kornladen. De var byg- gede i en bygning af runde stokke, og der var laaven eller loen til at tærske korn paa midt imellem laderne; der var ingen bro til at kjøre kornet op paa, og hø og korn kastedes op gjennem nogle huller paa siderne af laderne. Hestestalden havde sædvanlig ikke rum mere end til én hest, og havde heller ikke loft ovenpaa til foder. Fjøset var afdelt med Stokke i to rum, det ene for horn- kvæget, det andet for smaafæet. I tørkehuset eller badstuen tørkedes de kornvarer, som skulde H — Nedenes amt
