208 NEm-:NBs AMT. skaalens vægge tjældede ((jaldaðir), d. e. behængte med tapeter (Uöld, ental (jald, eller re.flar, ental reflll). — Hyppig var skaalen udvendig omgivet af en lukket gang (L9kot), med hvilken den stod i forbindelse ved mindre døre, Can- bragte bag ved bænkene. Skotet har da enten ført til forstuen eller ogsaa havt sine egne udgange. Var skaalen indrettet til dagligt opholdssted for husets folk baade sommer og vinter, da benævntes den almindelig ildskaale (eldaskáli), fordi der da jevnlig brændte ild paa gulvet, ved hvilken husets folk sad med sit arbeide, og ved hvilken tillige maden blev tilberedt. I dette tilfælde var ogsaa skaalen for- synet med Senge (rekk7jur, hvilur). Disse synes almindelig at have været indrettede langs væggene bag ved bænkene, saaledes at enhver havde sin Seng bag sit sæde. To eller flere har da rimeligvis oftest havt Seng tilfælles. Disse senge har uden tvil været dækket af tapeterne, naar skaalen var tjældet. Ved den indre gavlvæg, bag tverpallen, var desuden almindelig indrettet lukkede senge eller rigtigere et eller flere a-fpanelede smaa sengkammere. Den ældste beskrivelse af arestuerne og byggemaaden i Setesdalen skyldes Gjellebøl, som skrev omkring 1780, antagelig 1777, skjønt den svenske professor Kalm, som senere omtalt, be- skriver arestuerne i 1747 i den sydlige del af Agder. Gjellebol omtaler, at de ikke bruger mur under husene, men bygger en eller to omvarv af Stokke om bygningen Ve alen fra samme, og rummet fyldes med sand og sten, saa at det rækker indtil halvdelen paa det første omvarv af huset; de beklæder ikke husene udvendig eller indvendig med brædder, men lader taget gaa 2—2îZ2 alen udenfor væggene paa alle sider for at holde regn og fugtighed fra væggene; de belægger tagene med næver, og istedenfor torv lægger de ovenpaa samme les jord, som med tiden græsbinder sig; taget belægges derhos rundt om med 2 eller R rader af store kampestene til beskyttelse mod de stærke kastevinde; de byggede ikke stuehusene af rundt tømmer, men fladhuggede det næsten som tykke planker, forat det skulde være lettere at føre frem og passe bedre sammen. Foruden udhusene var der paa en gaard ildhus eller regstue og et bur eller bod. Ildhuset eller den stue, hvori de boede, bestod af taget og 4 vægge uden noget kammer, overværelse, loft, ja uden bjæl- ker. Skorstene brugte de ikke, men der var ildsted, aare, midt paa gulvet. Aaren var en firkant af stene, af Ve alene høide, paa hvilken de kogte. Over denne var ingen skorsten for røgen, men kun et firkantet hul i taget, hvor røgen trak op: over hullet var en lem, som aabnedes om dagen, men kunde lukkes om natten. Vinduer var der ikke; men alt lys kom fra
