1 94 M—:nENES AMT. væksterlige Svin har bevirket, at produktionsprisen er blevet for- holdsvis stor. Landhusholdningsselskabet i Nedenes har forsøgt indkjøbt enkelte raanegriser til bortstationering. Re118(Iyr. Ta-mren er holdt i en række af aar paa Setes- dalens heier, idet finner med ren flyttede ind i 1886. Tamrenbedriften har hidtil været til nytte for distriktet i det store og hele taget. Tilde1s har den dog været til uleilig- hed for enkelte Bykle har store vidder, som kan nyttiggjø1=es til beite for tamren. Bykleheierne var tidligere optaget til beite for Tele- markens kvæg; men nu er brugsmaaden forandret i Telemarken, saa de ikke længer sender sine kreaturer op i Bykleheierne. Flertallet af opsidderne i Bykle regner derfor tamrenholdet for en stor herlighed. I Hyllestad Sogns vestlige heier ligger store strækninger med udmærket beite, som for en liden betaling leies bort til drifte- mænd fra Jæderen til saubeite. Saalænge faarehold paa Jæderen ansees for en mere lønnende landbonæring end melkekjør og meieribedrift, har Hy1lestadheiernes eiere udsigt til at have noget udbytte af sin eiendom. Men forandrer jæderbuen sin drifts- maade og minker paa faareholdet — noget, som i de sidste aar er begyndt — saa vil ogsaa Hyllestadheierne bedre udnyttes til ren, hvis ikke faareholdet i Nedenes og Lister og Mandals amter kommer til den udvikling, at man der trænger Hyllestadheierne til saubeite. Hyllestadheierne er saa store, at der er plads for en tam- renhjord uden indskrænkning af det beite, som bygden trænger til sine besætninger. Valle Sogns heier er derimod for smaa til, at man kan holde tamren paa dem, ialfald med den nuværende brug af fjeldsla-at og beiting. Gaardene Dale og Løiland har en strækning, som kunde bortleies til rensdyrbeite. Kirkebygden i Bykle har en meget indskrænket heimark,og den er værdifuld som slaattemark og beite. I Kirkebygden kan man derfor ikke drive tamrenhold paa sin egen eiendom. Den ligger som en smal strimmel langs 0ttra fra Byklum opover mod Haslemo i en længde af ca. 8 km. og er ubeleilig for tamrenholdere, idet disse vanskelig kan holde sine ren fra at gjøre skade paa Kirkebygdens slaatter og høstakker. Gaardene Trydal og Bjørneraa har heller ikke overflødige heier til tamrenhold, saalænge heierne benyttes som nu. Skulde heislaatten betydelig indskrænkes og afløses af intens engdyrkning og staldfodring, blev der rummeligere paa heierne, og tamren- holdet kunde da blive muligt ogsaa i Valle sogn.
