FÆ1)n1FT. 193 Driftemændene tager 80 øre til 1 kr. pr. sau for pas og beite. Der betales fra 100 til 160 kr. og kost for hver hjuring. Man regner, at der maa holdes en-hjuring-for hvert 1000 sau. Folk, som leier beiterne, er for det meste fra Jæderen, nogle er fra Aardal og Hjelmeland og enkelte fra Nedre Telemarken. Faarene omkommer i hundredevis under driften til heierne. Gjeter. Antallet af gjeter i amtet var i 1890 4133 og i 1900 2844. Gjeteholdet er følgelig meget aftaget. Det største antal gjeter holdes i Setesdalen, i 1890 3316, i 19OO 2455;i 1890 var der i Nedenes fogderi 813 gjeter, i l9O0 387. De herreder, som holder flest gjeter er: 1890. 1900. Valle og Bykle . . l 855 2 069 Bygland . . . . 1222 269 Aamli ...... 542 “ 157 Gjeteholdet er følgelig tiltaget i Valle og Bykle, medens det er meget stærkt aftaget i Bygland og Aamli. SVi11. Svineavlen staar ikke høit her i amtet. Grisehusene er daarlige og kolde, fodringen for kostbar. Det setesdalske griseslag er den oprindelige, gamle norske race med stort hoved og liden krop, bevokset med lange børster; de har lange, krumme hugtænder. Børsterne og hugtænderne var handelsvare, som byens høkere holdt paa lager. Børsterne afsattes ismaabundter hos skomagerne, som brugte «busten» til «spidsning» paa begtraaden; de skrabede hugtænder kjøbtes af kvinderne, som brugte dem til at glatte Søm med. Maalet for svineavlen er at producere flesk til hjemmefor- hrug; man ønsker et stort, hurtigvoksende sviu, men der stilles ikke bestemte fordringer til fleskets kvalitet som ved slagterisvin; her produceres kun, hvad i Danmark kaldes «torvsvin». I de senere aar har man faaet ret gode Svin for dette øiemed. Krydsning med det store yorkshiresvin har gjort stor nytte; ved god fodring og godt Stel opnaar man omkring 18 kg. slagtevægt pr. maa-ned. Svineavlen har imidlertid dog neppe i det hele hævet sig i kvalitet de sidste aar. Derimod har tillægget været noksaa stort. De store fleskepriser har jo bidraget hertil. Men de gjen- nemgaaende daarlige svinehus, det mindre rationelle opdræt, fodring og gjødning og endelig de ømtaalelige, utrivelige og lidet I3 — Nedenæs amt.
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/206
Utseende