l90 NEm-:NEs AMT. handel og bragte paa visse tider af aaret selv sine heste til Setes- dalen for at sælge. Bønderne kjøbte ved denne leilighed ikke alene de heste, de selv trængte til, men ogsaa mange for at sælge dem i de østlige bygder.— Men fordelen blev liden; thi da de næsten altid kjøbte disse heste paa kredit, og meget faa var istand til at betale med rede penge, og da de ligeledes solgte dem igjen til fremmede paa kredit, saa fulgte heraf, at der aarlig vrimlede af nordmænn i Setesdalen for at kræve gjæ1d for bestene, og de logerede sig ind saa længe, til de kunde faa sin betaling, og endelig naar de ikke kunde faa andet, tog de kreaturer i betaling; ligeledes solgte bønderne i Setesdalen de omtalte heste i de østlige sogn paa- kredit og maatte undertiden aar efter aar gjøre reiser for at kræve sit tilgodehavende, og ofte var reisen forgjæves; mangen saadan gjæld kunde henstaa i aar, ja endel blev aldrig betalt. Deres hengivenhed til bestehandel og bytten var saa stor og saa almindelig, at den syntes ligesom at være dem medfødt. Enhver gjorde profession deraf, saa sjelden nogen mand havde en og samme hest paa stalden mere end Ve aar-, ja mangen mand kunde paa én dag bytte mange gange. Hertil bidrog meget, at nogle havde saa lidet jordbrug, at de ei kunde fodre en hest paa stalden hele vinteren, hvorfor de om høsten solgte sine heste. Naar høkjørselen fra udmarkerne begyndte, maatte de paa ny til- forhandle sig heste igjeu. D Forresten var der intet hestemarked, hvor de opkjøbte heste, undtagen ved St. Hans tider i R.øldal, hvor de fornemste hestehandlere reiste hen for at kjøbe unge foler, som de siden handlede med dels i Setesdalen, dels i byg- derne østenfor. Trods de udmærkede beiter for ungeheste og følhopper har Setesdalen ikke nævneværdig hesteavl. Dette er en næringsvei, for hvilken dette dalføre synes at maatte have betingelser. FaaP. Af amtets 36 OOO sauer er en stor del af lidet ædel race. “ Saueholdet, som er gammelt i amtet, synes at burde lønne sig, idet de store, gode beiter i amtets øvre bygder og de store mængder skoghø maatte kunde finde anvendelse til et passeligt sauehold. Landhusholdningsselskabet har hvert aar siden 1897 ladet opkjøbe og fordele faar af cheviotrace i forskjellige bygder. Der er inden Nedenes amt herreder, hvis faarebestand i forhold til indvaanerantallet staar paa høide med eller over det gjennemsnitIige for rigets bygder. Navnlig gjælder dette Setesdalen fogderi, hvor der er adgang til sommerbeite ti1fjelds, saa at der ikke alene er plads for dalens egne faar, men
