FÆ1)R1FT. 189 I Setesdalen findes ikke meierier i Vegusdal, Iveland, Hornnes, Evje, Valle og Bykle. Aaraksbø meieri i Bygland begyndte sin virksomhed i 1896. ]:IeSte. Hesteavlen har i Nedenes amt hidtil ikke været synderlig stor, og forstaaelsen af en planmæssig drevet hesteav1 har ligget nede. Amtet forbruger ikke faa heste, men avler ikke heste nok til eget brug. For tiden tiltager vistnok avlen, men den er planløs. De store hestepriser i de senere aar har maaske mere end noget andet vakt interessen. Racespørgsmaalet er reist til drøftelse. Fjordhesten, denne lille, euergiske, udholdende og letfødde hest, passer bedst for de smaa jordbrug i de øvre distrikter i Nedenes amt. Derimod holder de nedre bygder af Nedenes paa dølehesten. Avlsværdien af de ved hesteskuerne fremmødte dyr er ringe. Gode hopper er der nogle steder som i Holt. Typen er oftest nærmest fjordhesten, enkelte rene og flere nærmest en blanding mellem fjord— og dølehest. Mange heste har ødelagte, spattede haser og krumment lænd, fordi unghesten tages altfor tidlig — ikke sjelden i 1ÍZs a 2 aars alderen —— i brug til tung kjøring. De indkjøbte heste især, men ogsaa den af eieren selv avlede unghest skal tjene sin føde fra 2 aars alderen. Allerede i Gjellebøls tid kjøbtes heste fra de vestlige og nordlige bygder, fra Ryfylke og Hardanger. De var smaa, al- mindeligst fra 8 til 9 kvart, men af god natur og smuk skab- ning. Den almindeligste farve var den borkede, med sort man og sort hale. Sorte og brune heste var sjeldne. Man traf næsten kun hingster og hopper. Almindelig havde hver mand kun én hest og i det høieste i nogen tid to; mange havde nogle maaneder om vinteren ingen hest, da de solgte dem om høsten for at kunne spare paa foderet til de andre kreaturer. Gjellebøl fortæller, at de ikke alene meget sjelden satte nogen ung fole paa, men endog slog ihjel alle hoppeføl. De mente, at saadanne føl kosted for meget at opelske, og at en følhoppe ikke kunde gjøre arbeide nok, naar hun bar føl1et. I gamle dage begav indbyggerne, og især bønderne i Bykle sig til Stavanger amt, hvis indbyggere i Setesdalen kaldes nord- mænn, og hentede eller kjøbte heste for billig pris, hvilke de siden solgte dels i Setesdalen og dels til fremmede østenfor Nordmænnene mærkede, at de selv kunde have fordel af denne
