170 NE1)ENEs Au-r. herreder, særlig for de eiendomme, som ligger nærmest havet og fjordene, saaledes i Søndeled, Østre Moland, FIosta, Hisø, Fjære og Eide. Hjemmehavnene er tilstrækkelige i Vegaarsheien, men af for- skjellig beskaffenhed. TilstrækkeIige er de ogsaa i Froland, tildels i Holt, i Ive- land og Hornnes, Herej’oss, Aamli. Egentlig gode hjemmehavne har ikke herrederne i Setesdalen, men desto større fjeldbeiter og fjeldslaatter. I Nedenes er sæterbruget aflagt, men det er almindeligt i Setesdalen og paa gaardene øverst i Gjevedal og Lille Tovdal samt Vegaarsheien. — Rundt gaardene er der i de øvre bygder ofte tilstrækkelig havnegang, og man behøver ikke at tage til sæters. Der er dog mange gamle sætre baade i Gjevedal, Tovdal og Aamli; men de kaldes ikke sætre, men Øigara og bruges alene til slaatter. I Ottras dalføre blev ogsaa i ældre tid kvægbrugets betyd- ning og afkastning større, eftersom man kommer op i dalen. For den egentlige Setesdal var kvægbruget af største betydning Fæ- driften fødte og klædte dem og skaffede dem udvei til de for- nødne udgifter. Mange af bønderne solgte den tid en 16 til 2O bpd. (96 til 120 kg.) Smør aarlig foruden levende kvæg til fæhandlerne eller «budriverne» samt kjød og talg m. m., som de gjerne selv bragte til byen (Kristiansand) paa føret. Kvæget var smaat, men af en meget god art. En god melkeko kunde yde 12 til 14 liter melk om dagen. Kvægets gode egenskaber var bekjendt, og det var derfor eftertragtet af fremmede, der opkjøbte en hel del af det, særlig kviger. Prisen var 6 til 10 rdlr. stykket For at erholde gode melkekjør var man særdeles omhyggelig med opdrættet. Kalvene fik overflødig melk at drikke, til de var 1O til 12 uger gamle. Senere udvalgte man det bedste foder til dem, gav dem meldrikke og andet. To gange daglig fik kjørene hø og halm samt om middagen fint birkeris. Man slap aldrig kjørene ud til vanding om vinter-en, men gav dem kuldslaaet vand i fjøset. Man gav dem ogsaa undertiden rognebark, der gjorde dem glathaarede, og desuden daglig Salt og mel. Der er mange omstændigheder, som hindrer fremskridt i jordbruget i Setesdalen og i Valle i Særdeleshed “ Først den afsides beliggenhed, som især var følelig, før jern- banen kom. En anden hindring er det, at indmarkerne ligger i fæIlesskab; man har ikke sine indmarker indhegnede, og dette hindrer i høi
