FÆDR1FT. 169 ja det hænder tidt, at den ene mand kan eie ageren, men den anden den agerren, som støder til samme Mangen mand eier ikke sit eget gaardsrum, som bliver slaaet af en anden, meget mindre engen eller volden rundt omkring hans huse. Engene er ikke flade, men gjerne opfyldt med sten, saa slaatten bliver vanskelig og kostbar. Man maa gaa lige fra høslaatten til skuronnen, og saa snart denne er færdig, paa ny begynde at slaa hø; imellem fjeldene ski-abes sammen saa meget foder som muligt, lige indtil mikelsmes eller den tid, da sne og ustadigt veir forhindrer dette arbeide. De fleste hjemmeenge og volde giver, om de end er smaa og stenede, dog en god del hø. Den øvre del af Setesdalen og i det hele den øvre, større del af amtet har tilstrækkelige beiter; der er en god kvægrace, og fædriften er der hovednæringsvei Der er som regel ikke meget gode havnegange i Nedenes fogder-i; de bedste er i Gjerstad samt i en del af Aamli herred. I et belte fra Vegaarsheien i øst til henimod Aaseral grændse, er heie— og myrslaatterne vistnok vidtstrakte, men giver et mindre godt foder, der viser sig at fremkalde benværk hos kreaturerne. Dette tyder paa, at de bergarter, der danner undergrunden for det græsbevoksede land, er fattige paa fosforsyre, saa at kvæget ikke i sit foder faar tilstrækkelig tilførsel af fosforsur kalk til sin benbygning. Til kyst-egnene indføres i de fleste aar hø sjøværts fra Øst- landet og udlandet. Heierne afgiver i de øvre herreder ofte gode beiter, og ogsaa i dalene er der «slaatter», som er af betydning for vinterfodringen, thi bøen hjemme i bygden giver ikke paa langt nær tilstrækkeligt hø for besætningens vinterfodring. Høet i slaatterne paa heierne sættes ofte i stak. I de senere aar er der opført flere «buer» af træ til at huse høet i. I disse holder høet sig bedre, ligesom det gaar fortere med høiingen til disse, end naar stak skal sættes. Der slaaes nu ikke i Nedenes fogderi saa meget paa heierne som før, da gaardene er mere opdyrket; men disse heieslaatter har været og er en god hjælp til at faa opdyrket hjemmejorderne, idet man ved at slaa paa heierne kan skaffe hø til at holde flere kreaturer og derved faa mere gjødsel til hjemmejordernes op- dyrkning. D Om udnyttelsen af slaatterne skriver Gjellebøl, at man maa tidt med fare hjembringe dette hø om vinteren, da veiene ikke alene er lange og besværlige, men ogsaa farlige. De har stort besvær og bekostning med om sommeren at samle foder til vinteren. Ifiemmehavnene er utilstrækkelige og ikke gode i flere kyst-
