l JORDBRUG. ]67 Havedyrkningen i Hær-e er tiltaget meget i de sidste 1O aar; for nogle faa aar siden indførtes en mængde hovedkaal og rødder fra Danmark til Grimstad, men nu forsyner Fjære og tildels Land- vig Grimstad med disse haveprodukter. — I Fjære er de naturlige betingelser for havebrug gode; der er paa sine steder god, dyb og varm jord, derhos en lang sommer og heldig beliggenhed med let adgang til to byer. Havedyrkningen i Landvig er ikke ringe; der dyrkes jordbær, kaal og forøvrigt de almindeligste Sorter havevækster. Der er nogen havedyrkning i Ei(le. Kjøkkenhavevækstdyrkningen har i de sidste 2O aar taget be- tydeligt opsving omkring Lillesand i Vestre Moland, og herfra eksporteres nu ikke ubetydelige mængder grønsager til andre byer. Det er især kaal, agurker, græskar og forskjellige Sorter bær og safter, som sendes — og det helt.til. Trønde1agen. Havedyrkningen staar tilbage i Høuaag. Ved de fleste gaarde er en liden kjøkkenhave, men der dyrkes i almindelighed ikke mere end til husbrug. Havedyrkningen i Helt er efter arealets størrelse ikke ringe. Der er god havejord paa mange gaarde i Vegaarsheien, men kjøkkenhavevækstdyrkning spiller endnu liden rolle. Af kjøkkenhavevækste1; dyrkes i Fr-oland gulerødder, kaal- rabi, næper, hovedkaal, salvie, erter, bønner, persille og enkelte andre sorter. I Here.foss dyrkes“ endel hovedkaal samt gulerødder, kaalrabi og nogle andre kjøkkenhavevækster. I Birkenes dyrkes turnips, gulerødder og kaalrabi, paa enkelte steder hovedkaal. Kjøkkenhavevækster spiller liden rolle i Zl(ykland. I:lavedyrkning er gaaet fremad i:1amli. Der dyrkes turnips til kreaturfoder samt gulerødder, kaalrabi og lidt kaal. I Vegusdal er der som regel en ganske liden kjøkkenhave ved hver gaard. W Kjøkkenhavevækster dyrkes ikke meget i Horm1es. Havedyrkningen har været ringe i Setesdalen i ældre tid. Gjellebøl skriver saaledes, at kaal findes her ikke af nogen sort, meget mindre nogen anden slags kjøkkenurt. Blom skriver: Setesdølerne bryder sig ikke stort om havedyrkning. Kun enkelte har en liden have ved huset. I den kan da findes nogle ribsbuske og et par næpesenge. I begyndelsen af det 18de aarhundrede dyrkede man lin, hør og tobak i Valle sogn. Men man ophørte efterhaanden dermed, dog prøvede en bonde i Val1e sogn ogsaa med tobak i sin have; den var, som ventes kunde, slet. — Humle har altid været dyrket. -Þ
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/180
Utseende