1 52 NE[)ENEs Amt 0mkring 31 landbrugsforeninger i amtet virker til jordbrugets fremme ved foredrag, uddeling af skrifter og paa anden maade. Gjødselbehandlingen er et svagt punkt i jordbruget, om der end, som omtalt, er fremgang, ved opførelse af jordhuse til op- bevaring af tør strøjord og ved cementering af gjødselpladse. Brugen af kunstig gjødning har tiltaget ikke lidet. Den gamle metode at gjødsle paa ved kvier bruges endnu i Setesdalen. De driver kreaturerne ind i en fold bestaaende af en 10 til 20 grinder hver paa en 6 alens længde. Kreaturerne kommer ind i kvien om aftenen, naar de skal melkes, og bliver der natten over, og deres gjøsel hævder engen. Kvien flyttedes hver aften til et andet sted, indtil kreaturerne skal drives til sæters; de bruger ogsaa kvier paa stølen. Om jordens behandling ytrer Gjellebøl, at de meget godt røgtede de faa stykker, som de dyrkede og bestandig havde i brug. Om vaaren, naar sneen var gaaet af agre11e, hævdede de med ko-, heste— og faaregjø(lsel alle agre saa rigelig, som hævden strak til. De allerfleste agre blev opspadede, eftersom de ikke var flere eller større, end at de paa den maade kunde over-fare dem, og de stenede agre kunde da ikke pløies. Spadningen, naar den forrettedes vel, var bedre end pløining. Ahl fandtes og brugtes af nogle Ager, som behandledes paa denne maade. lignede mere en kaalhave end en ager. Naar de pløiede, brugte de kun én hest, hvorfor plogen maatte være liden, som og pløiningen grund; der gjordes ingen furer i ageren, idet man altid pløiede fra den samme ende. og hesten gik med den løse plog tilbage. Gjellebøl roser jordens beskaffenhed i Setesdalen, da man i gode aaringer paa vel dyrkede agre kunde høste 6 til 8 fold, ja undertiden l0 fold, og kornet var stort, kjærnefuldt og rent. Jorden vilde dog ikke frembringe noget uden gjødsel, ikke engang havre, som dog pleier at trives uden gjødsel. Naar man ikke kunde holde saa mange k1—eaturer, at man fik nok gjødsel til alle agre, kunde man ikke vente en god høst, og man kunde ikke rydde mere ager, end man var istand til at gjødsle. En hindring for agerdyrkningen var det, at ageren som en- gen, paa en forunderlig maade, var inddelt i mange smaa dele, og at gaardbrugernes jordstykker laa om hinanden, og ingen kunde derfor have sine agre indgjærdet. En mand, som brugte en gaard paa 1 huds skyld, kunde knapt saa 3 tønder korn. I Setesdalen anvendes nu saagodtsom al den jord, der er gjenstand for dyrkning, til korn og poteter, høet hentes fra natur- lige enge og udsIaatter.
