14O NEI)1—:NES AMT. i 1897—-1901 — efter den officielle Sta-tistiks beregninger — eller kr. 1735 til beregning af jordeiendommenes værdi, frem- kommer en sum af omtrent 3l millioner kroner. I Nedenes amt er i femaaret l891—1895 afholdt 32 ud- skiftninger mellem 253 lodeiere. Ved 24 af disse udSkiftnings- forretninger mellem 209 lodeiere er det udskiftede areal opgivet til 49l9 maal indmark og 12151 maal udmark, tilsammen 1707O maal. Skylden regnedes i ældre tider i Nedenes amt i huder og skind. En hud var 4 gjeteskind, et gjeteskind 3 kalveskind og et kalveskind 2 nottinger. En hud svarede til Ve skippund. Gaardene var i Setesdalen meget ulige skyldsatte, saa en gaard paa l bud var undertiden ligesaa god som en anden paa 4. Hele Setesdalen eller Bygland og Valle skyldte 371 huder. Disse 37l huder var fordelt paa 496 gaardbrugere, saa at der var mange smaa gaardsbrug, nogle havde kun V2 hud, mange kun 1 gjeteskind, og ingen i hele Setesdalen havde mere end 3 huder at bruge. Hele dalen var for stærkt skyldsat. Da skylden i Bygland og Valle i 1780 var 371 huder, og da den nu er 18l0.04 skyldmark, saa skulde I bud i Setesdalen gjennemsnitlig svare til ca. 4.88 skyldmark, og da skyldn1arkens værdii 190l var kr. 1982.00, saa skulde værdien af l bud svare til en gaard, hvis værdi nu er henimod kr. 10000.00. Da 1 hud var 4 gjeteskind, svarer en gaard paa et gjete- skind til 1.22 skyldmark eller nær kr. 2500.00, og da et gjete- skind var 3 kalveskind, svarer et kalveskind til en værdi af kr. 833.00, et kalveskind var to nottinger, en notting svarer følgelig til ca. kr. 4l6.00. Gjellebøl gjør den bemærkning, at man i Setesdalen meget sjelden kunde faa en gaard for penge; thi odelsgodset holdtes for saa herligt, at de ikke vidste selv, hvor høit de vilde taksere det. Den frugtbare jord var i forhold til indbyggernes antal kun sparsomt tilstede, og de, som ikke eiede nogen jord, maatte oftest leve sin tid hen i armod. Jordegods. Om jordegodset i Nedenes amt har T. Lindstol meddelt oplysninger. Af 1000 gaardbrugere var i 1875 i Norge 886 selveiere og 1l4 leilændinger eller forpagtere. 3OO aar tidligere var der antagelig af 1000 gaardbrugere 6O0 leilændinger, og tre femtedele af landet var bygselgods mod en tolvtedel i l875. Bønderne magtede i ældre tid ikke at bevare selveierstillingen.
