Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/35

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


26 1.1STER OG MANnA1.s A1uT. reskript af 12te september 1685 blev det som omtalt bestemt, at istedetfor Stavanger domkirke skulde Kristiansand kirke være stiftets kathedral eller domkirke. Denne kirke, byens eneste, var opført af næsten 6 fod tyk graastensmur; i størrelse og ydre form var den, som den i 18.8O den l8de Oktober brændte. Ved den store brand den 6te mai 1734, der lagde den største del af byen i aske, blev ogsaa kirken ødelagt Ny kirke kom igjen istand 1740. Denne byens eneste kirke var en korsbygning af mur paa torvet. Den brændte igjen i 188O. Der indrettedes da en midlertidig kirke, og denne blev endnu ned i vor tid kaldt Enerums kirke, den folkelige fortolk- ning af interimskirke. Den nuværende domkirke opførtes i aarene 1882—’1885. Den indviedes l8de marts 1885. Den er bygget efter tegning af arkitekt ThraZ)—Meye-1—. Kirken har et alterbillede, Jesus og hans disciple i Emmaus, malet af Eilif Peterssen Kirken har 2000 siddepladse. Om det religiøse liv i Kristianssand i begyndelsen af det 19de aarhundrede skriver N. Wergeland i sin Kristiansands be- skrivelSe: «Endog i denne lille by gives der nogle, endog indfødte, som aldrig besøger kirken, og enkelte, som ei gaar til Guds bord. Kirkesøgningen har været afvekslende. Sommetider har aften- sangen gaaet ind af mangel paa tilhørere.» «Kristiansand er de store stæder lig i irreligiøsitet,» siger han et andet sted. «Dag- lige religionsøvelser findes kun blandt gamle kjærringer og nogle familier-af almuen. Det er ikke nok med, at religiøse og moralske materier aldrig bringes eller tør bringes paa bane i samtalerne, men vantro og foragt for religionen synes endog i den grad at høre til den gode tone, at mange fædre paa en skammelig maade endog indgiver deres børn den samme ringeagt for samme. Al- muens religiøsitet derimod er egentlig intet andet end en rest af forkjærlighed for de religiøse skikke.» Byens kirkegaard ligger paa byens nordvestre side. Lige indtil 1821, da denne kirkegaard udenfor byens nordvestre hjørne blev anlagt, var byens begravelsespladse omkring kirken og— ved hospitalet; den sidste, som nu er en park, Stener Heyerdahls plads, for afdøde, hvis efterladte ikke havde raad til at betale for de kostbare pladse ved kirken. Seks Eidsvoldsmænd ligger begravet paa Kristiansands kirke- gaard. Eidsvoldsmanden Just Henrik Ely, major og bataljonskom- mandør, repræsenterede paa rigsforsamlingen det vesterlenske infanteriregiment. Han var født i Stavanger 30te november 1759, søn af kaptein, senere toldinspektør i Tønsberg Ernst David von