H1SToB1E. 867 Ved Skotterud, hvor hele den fiendtlige styrke snart blev sammentrængt, stod der en heftig kamp, om hvilken Krebs i sin rapport udta1er, at «en mere grusom og hidsig affære paa begge sider end denne kan næsten ikke ansees trolig mellem tvende saa ubetyde1ige troppekorps». Ligesom ved Trangen gik ogsaa kampen her paa mange steder snart over til haandgemæng. Eftera-t fienden for en større del havde bortskudt sin ammunition, gik han flere gange paa med bajonetten; men hver gang kastedes han med voldsomhed tilbage. Kampen havde varet i flere timer, og det syntes, at det denne gang ikke skulde gaa Gahn bedre end i 1808 i Trangen. En tilfældighed reddede hans stærkt-medtagne styrke fra fuldstændig undergang. Under kampen ved Skotterud havde den norske styrke, der skulde overskjære Gahns retræt1inje, strakt sig for langt ud mod flankerne, saa der over hovedveien kun laa en temmelig tynd skytterlinje. Landshøvdingen Ei(?kste(lt skal have gjort Gahn op- mærksom paa dette, og denne besluttede sig straks til at benytte sig deraf. Et øieblik efter kastedes Eickstedt dødelig saaret til jorden; men Gahn iværksatte forsøget paa at bryde igjennem den fiendtlige linje. Dette skulde ogsaa lykkes. En del af de tropper, der saaledes reddede sig, tog veien ned til Gaustadsjøen, hvor de i hast af en del planker og bord, som reves af nogle laave- tage, fik lagt sammen nogle flaader, hvormed de vilde kare sig over. Men et par af disse gik i stykker, og flere svensker druknede; størstedelen af de øvrige blev nedskudte eller tagne tilfange. Gahn fulgte derimod hovedveien med den største del af de tropper, der havde slaaet sig igjennem, og med disse naaede han tilbage til Eda over Magnor, og her samlede han om sig resterne af sin sprængte brigade. At Gahn kunde undslippe, skyldtes dels, at kampen paa de øvrige punkter endnu var staaende, dels at nordmændene over- hovedet var lidet skikkede til at kunne optage nogen virksom forfølgelse. Kun faa af folkene havde mere ammunition tilbage, næsten hvert andet geværlaas var brøstfæ1digt og folkene udmattede. Vagtmester Thesen fulgte dog med en flok ridende jægere den retirerende fiende et stykke paa vei. Slaget ved Matrand var den blodigste træfning under hele krigen. Gahns tab var 17 officerer, 7 underofficerer og 312 mand døde, saarede og fangne. Paa norsk —side var tabet af døde, saarede og fangne 5 officerer, 4 underofficerer og 13O mand. De dødes antal var paa begge sider omtrent lige stort, nemlig ca. 50 mand; af Saarede fandtes der 64 mand paa norsk, 126 paa svensk side.
