e HlSTORlE. 823 Hornemyren, øst for Nordvie, af hvilken myr der i flomtiden stikker op en holme. ’ Hele beretningen om denne Astrids flugt med Olav ansees som tvilsom, og stedsangivelserne synes ikke at passe. I den tid Haakon Jarl herske1le, stod Oplandene med Viken ialfald ikke direkte under Haakon. I slaget ved Svolder var mærkesmanden paa Ormen lange I.Ylv den røde fra Hedemarken, og han faldt i slaget. Efter slaget ved Svolder havde Svein danekonge atter Viken, saa som han før havde havt, men Erik Jarl fik af ham i len Raumarike og Hedemarken. Imidlertid omtales snart senere i Olav den helliges saga smaakonger paa Hedemarken, der udtaler sig, som om de siden Olav Trygvesøns tid havde staaet under danekongens herredømme. I den tid Erik og Svein .]arl raadede i Norge, var Oplandene endnu slet ikke eller kun for en del kristnede, og det gik tilbage med kristendommen her. Dette sees i de senere beretninger om Olav den helliges virksomhed, og det heder i Fagrskinna, kap. 84: «Disse jarler havde ladet sig døbe og overholdt kristendommen, men tvang ingen til at antage den, og lod enhver gjøre som han vilde; i deres dage gik det meget tilbage med kristendommen, saa at næsten alt var ganske hedensk paa Oplandene og i Trondhjem, men kristendommen holdt sig langs sjøen.» Paa Olav den helliges tid var der mange oplændingekonger, som raadede for fylker, de fleste af Harald haarfagres æt. Paa Hedemarken raadede brødrene Rørek og Ring, i Gudbrandsdalen Gu(lrød. En konge var der paa Raumarike og en paa Toten og Hadeland, og i Valdres var ogsaa en konge. Sigurd Syr og Olav Haraldsøn havde møde med fy1keskongerne paa Hadela-nd, og Sigurd forklarede paa mødet for fylkeskongerne Olavs plan og bad dem støtte den med folk og raad; han omtalte hvor nød- vendigt det var for dem at kaste af sig det aag, daner og Svear havde lagt paa dem, og han regnede op kong Olavs bedrifter. Kong Rørek svarede og omtalte, hvorledes de tidligere over- konger havde gjort sig skyldige i overgreb og uretfærdighed, naar de kom til magten, og om Olav Trygvesøn sagde han, at saa meget mindre va-r folk selvstændige for ham, som ingen fik raade for, paa hvilken gud han skulde tro. Senere, efterat smaakongerne havde holdt venskab med danekongen, havde de havt af ham megen støtte i alt, hvad de havde at kræve, og havde havt selv- stændighed og ro indenlands, men ingen undertrykkelse.“ Rørek var vel tilfreds med det, som det var, og omend hans frænde Olav blev konge over landet, vidste han ikke, om hans ret i nogen maade vilde bedres.
