H1sTomE. 821 kede sig af alle kræfter. Egil drak videre, men Aarmod gik ud. Om morgenen spændte Egil døren til Sovekammeret op, gik til Aarmods seng, skar skægget af ham og rev øiet ud paa ham. Egil antog, at Aarmods iver for at drikke ham fuld kom af for- ræderske ’hensigter; og det viste sig, at han havde ret, idet 6 af Aarmods huskarle var dragne forud, og 6 andre, stærkt be- væbnede mænd var ogsaa draget afsted, saa der syntes at være flere baghold i skogen paa Egils vei. Ud paa dagen stødte Egil med sine 3 følgesvende paa et baghold af 6 af Aarmods huskarle. Egil fældte 2 og jog de andre paa flugten. Da Egil var kommen til Arnvid jarl, blev han der en stund, og fik før sin afreise skatten udbetalt, dels i sølv, dels i graavare (pelsværk). Straks efterat Egil var reist, sendte jarlen to brødre efter ham, som tog 3O mand med og lagde lå mand i to klever, som Egil maatte passere. Paa veien fandt Egil snart mange spor af folk og heste, og da hans mænd vilde vende, svarede han, at det ikke var noget at forundre sig over, om folk havde draget over Eidskogen, Som var alfarvei. Egil raadede dog senere sine folk til at være beredte paa kamp. De kastede kapperne og løsklæderne af sig og lagde dem i slæderne. Egil tog en lang bastline frem af slæden og surrede med den en stor stenhelle fast foran maven og brystet paa sig, idet han viklede linen om sig lige til skuldrene. Forresten havde han og hans mænd baade skjolde, hjelme, hug— og stikvaaben. Egil blev i kleven omringet af 8 mand, men fældte alle og kastede sten ned paa de 7 andre forfølgere, hvoraf 3 blev liggende, men 4 undkom, saarede, i skogen. Det andet baghold flyttede sig da længer frem for senere at angribe Egil baade for og bag. Men heller ikke de kunde udrette synderligt mod Egil, der i alt dræbte 11 mænd, medens hans følgesvende forsvarede sig mod de 8; derpaa vendte han sig ogsaa mod disse og dræbte 3; 5 undkom, haardt saarede, til skogen. Egil og hans mænd havde vistnokogsaa faaet mange saar, men ingen store eller farlige; han forbandt sine mænds saar, og derpaa satte de sig i slæderne og kjørte til en bonde, Tho&;flxm, hvor Egils saar blev forbundne. Egil kom velbeholden med skatten til Thorstein, som sendte den til kongen. Da det blev klart, at Arnvid havde ladet de forrige skattekrævere dræbe, drog kong Haakon om sommeren til Viken og til Vermland med en stor hær. Arnvid flygtede, og kongen indsatte en anden jarl, der maatte stille gidsler. Det lykkedes Haakon at lægge Verm- land, om end kun for en kort tid, atter under Norges konge- dømme. Ogsaa under Harald Graaj21ld (961—970) nævnes oplandske konger af Harald haarfagres æt, saaledes Dag og Agnar, sønner af Ring, der atter var søn af Harald haarfagre og Alvhild, og
