82O HEI—)EMARKENS AMT. sin ret gjældende her. Sigurd R—ise, Snefrids søn, og dennes søn Halvdan førte kongetitel paa Oplandene; Ring, kong Haralds og Alvhilds søn, tilligemed sønnen Dag var ligeledes konger paa 0plandene, fornemmelig Heinafylke, og andre grene af Haralds æt har holdt sig her med arvelig kongetitel. Det omtales ikke, at Haakon her, saaledes som andensteds i sit rige, tog sig af lovgivningen, og Viken og Oplandene synes ikke at have staaet under kong Haakons egentlige styrelse. Derimod berettes det omstændelig i Egil Skallagrimssøns saga, at kong Haakon tog skat i Vermland. Haakon foretog nemlig et tog til Vermland, som havde været Harald haarfagre skatskyldigt, men paa hans gamle dage faldt det fra, og skatterne blev ikke betalte. Haakon prøvede paa at- bringe Vermland til atter at betale skat og sendte 12 mænd til den daværende jarl, ved navn .4rnvid, som betalte skatten, men skattekræverne blev paa Eidskogen dræbte Saaledes gik det endnu en gang. Kongen besluttede at gjøre et tredje for- søg og vilde sende lendern1anden Thorstein, Arinbjørn herSes søstersøn. Egil 1Skallagrimss(m opholdt sig da hos Thorstein, og Egil drog i Thorsteins sted med l2 mand, 8 var kongens mænd og 3 hans egne. Det var fuld vinter, og de drog afsted med heste og‘ slæder. Veiene var synlige og farbare, indtil de kom til henimod Eidskogen; da faldt der en nat saa meget sne, at de ikke kunde se den rette vei; kongens mænd foreslog, at Egil og hans ?3 følgesvende skulde drage i forveien over aasen til en gaard, som tilhørte en rig mand, .4(l7’IIlO(Z Skegg, medens de selv vilde tage andet natteleie. Kongsmændene tog sine ski, ilede hurtig til Oplandene og lod Egil og hans mænd i stikken. Disse kom med møie over aasen til Aarmods gaard og blev her godt modtagne, idet der blev sat frem store kander fulde af skyr (sur melk). Aarmod beklagede, at han ikke havde øl, og Egil og hans mænd, der var tørste, drak af alle kræfter. Senere blev bordet dækket med gjæstebudskost og øl af stærkeste slag Ved at narre Egil og hans mænd til at drikke en mængde sur melk havde Aarmod haabet at faa dem drukne. hvorpaa han lagde an Egil og hans mænd drak tappert, og tilslut var alle folk i stuen temmelig drukne. Aarmod vedblev at drikke Egil til, og hus- karlene drak med Egils mænd. Egil mærkede tilsidst, at han ikke længer kunde holde det ud. Han gik da over gulvet hen til Aarmod, lagde sine hænder paa hans skuldre, og klemte ham op mod høisædestolperne; i det samme spyede han ham i ansigtet, baade i øine, næse og mund, saa at Aarmod var nær ved at tabe aandedræt-tet og maatte ligeledes kaste op. Huskarlene skjældte Egil ud, fordi han bar sig saa svinsk ad, men Egil svarede, at han kun gjorde som husbonden,— der jo Ogsaa bræk- C O
