i 8l4 HEl)I—2MARKENS Amt Halstens-hov og Morthov i Løiten antages oprindelig at have udgjort en gaard af navnet Hof, der er delt og givet særskilt navn senere, Halstenshov efter en mand Halstein. Gaarde af navnet Hov-in findes paa flere steder paa Hede- marken Hovin er sammensat af hof og vin, og det sidste ord, der er hyppigt i meget gamle gaardnavne, betyder oprindelig havnegang; hofvin betyder da tempeljorden. Ga-arde af navnet Hovin paa Hedemarken er: Hovin, østre og vestre, i Furnes; her stod en sognekirkei middelalderen HOi:in, østre og vestre, i Ringsaker. Hevne i Løiten. Hom’n, øvre, i Nes paa fastlandet. Hov-in paa Helgeøen i Nes, kaldes nu Hovin.s-holm. Tillægget holm har navnet faaet i 17de aarhundrede, da gaarden beboedes af adelsfolk. Det var i den tid mode at ændre herregaardes og andre af rangspersoner beboede gaardes navne saa- ledes, at de fik større lighed med de samtidig brugelige danske herre- gaardsnavne; saaledes blev Ellin i Onsø til Ellingaard, Foss paa Eker til Fossesholm, Holum ovenfor Mandal til Holmegaard, Lunde i Vanse til Lundegaard o. S. v. I de fleste tilfælde har disse formentlige forbedringer af navnene ikke slaaet igjennem; det nye navn har ikke i længden holdt sig i almindelig brug; gaarden har beholdt sit gamle navn i tale og tildels faaet det igjen ogsaa i skrift. Denne gaard, Hovinsholm, kaldes ogsaa endnu tildels med sit rette navn Hovin af ældre folk. Den store ø i Mjøsen, som nu skrives Helgeøm og i daglig tale kaldes Øia, hed i ældre tid Øyin helga, hvad der betyder den hellige ø. Der er to navne Gz1aakr i Hedemarken Gi(aaker i Nes. Guaakm— i Stange Det gamle navn er Gm)akr og kommer af gud (gud) og maa have sin grund i, at jorden i hedensk tid har været tempeljord eller paa anden maade har staaet i forbindelse med gudsdyrkelsen. Navne Som ()ðinsakr findes i Vaaler i Smaalenene i Gran og i Hole. Di-sen heder en gaard i Vang, gammelt navn er Disin, sam- mensat af dfs og vin; vin er Som nævnt havnegang. eng. Første led er d:’.s-, gudinde, og gaarden maa antages i hedensk tid at have staaet i noget forhold til gudindernes eller en gudindes dyrkelse. F]“(lbCl’g i Furnes maa efter en gammel skrivemaade i middel- alderen havt navnet Frøyjul)erg. Første led heri kan da være
